
Efter en hård tid før OL i Paris kunne hele familien med Viktor Axelsen, 30, hustruen Natalia Koch Rohde, 29, og deres to små døtre Aya og Vega endelig slappe af sammen.


– Nu skal pigerne have fartid, lyder det fra Natalia Rohde efter den spændende badmintonturnering.

Se, hvad far har! Der er ingen tvivl om, at guldmedalje nummer to var en stor oplevelse for alle.

Guldkysset, som familien næsten ikke turde at tro på, før legene gik i gang, blev heldigvis en realitet.
Med den knusende sejr i OL-finalen nappede Viktor Axelsen igen den ypperste sejr i badminton, og han nævnes nu som den måske bedste nogensinde.
Guldmedalje nummer to kom dog i hus efter en særdeles hård periode for hele familien, for i modsætning til ved legene i Tokyo i 2021, så gik forberedelserne bestemt ikke som smurt, forklarer den danske smashkongens kone.
– Jeg er dybt rørt. Der er så mange følelser, og det har været en virkelig svær periode, så jeg er ovenud lykkelig over, at det lykkedes – også for os alle som familie. For det er ikke altid nemt at have to små børn i det her. Nu tør jeg godt sige, det nok er sidste gang, vi får en OL-guldmedalje med hjem, og det er ikke hver dag, man får lov til det, så nu skal vi bare nyde det, siger Natalia Koch Rohde til Billed Bladet, ligesom hun på live-tv hos TV 2 afslørede, at hun ligefrem frygtede, at "det var slut” med hentydning til Viktor Axelsens skadesperiode, der kunne have endt i et OL-afbud.
Far lovpriser familien
Netop Viktors bedre halvdel skal da også have en stor del af æren for, at fynboen igen kan flyve hjem fra et OL som den helt store vinder.
Det mener i hvert fald en, som burde vide besked – Viktors far, Henrik Axelsen.
– Havde han haft en almindelig kæreste – en der ikke kender gamet – så havde han haft rigtig meget at slås med, for man kommer ikke sovende til det – man sætter alt til for at lykkes. Og man lykkes ikke med det, hvis ikke man har opbakning, forklarer han overfor Billed-Bladet - med en fin hentydning til, at Natalia selv er badmintonspiller.
OL afholdes næste gang i Los Angeles, og til den tid vil Viktor Axelsen være fyldt 34 år, men for nu gælder det konen og deres to døtre Aya og Vega.

Kong Frederik, 56, sagde efter finalen til Viktor, at ”nu er du konge”, men den hoppede fynboen trods alt ikke på.

En ægte viking indtager Paris.

Medaljen af det pureste guld blev selvfølgelig tryktestet efter den overlegne præstation.

Guldet kom i hus, da verdensmesteren Kunlavut Vitidsarn, 23, fra Thailand simpelthen var chanceløs mod den store dansker.

Den 194 centimeter høje atlet måtte også ned til et kindkys fra sin stolte mor, Gitte Axelsen.

Jaaah!
Med sejren skriver danskeren sig ind i historien som den måske bedste badmintonspiller nogensinde.

Dannebrog fik en tur rundt i den store badmintonhal i Paris, mens en kameramand febrilsk forsøgte at hænge på Axelsen.
