Det var en stor dag for hele familien, da Josephine af Rosenborgs ældste søn, Julius, 22. juni blev student fra Lyngby Handelsskole.
– Jeg blev så rørt og er så stolt af ham! Han klarede sig rigtig godt og var meget positiv, og den glæde, der er, smitter jo bare af på ens følelser, siger Josephine til BILLED-BLADET.
Hun var klar til at fejre sin 19-årige søn sammen med ægtemanden, Kenneth, deres lille søn, Oscar, som fylder fem år til august, sin eksmand, Thomas, og hans kone samt sine tidligere svigerforældre og Julius’ kæreste, Constanze, som var med på FaceTime.
Også Camilla af Rosenborgs to ældste børn, Ludwig og Anastasia, var med.
– Vi stod spændt og ventede med champagne, da Julius kom ud. Det var faktisk Oscar, som gav…