I sit 50 år lange liv som regent og statsoverhoved for Danmark har dronning Margrethe, 81, altid kunnet regne med støtte fra sine to søstre, prinsesse Benedikte, 77, og dronning Anne-Marie, 75.
BILLED-BLADET talte kort før jul med prinsesse Benedikte om dronningens jubilæumsfejring, da prinsessen besøgte værestedet Hellebro i Valby.
Her understregede prinsesse Benedikte, hvor meget hun beundrer den måde, hvorpå hendes storesøster gennem årene og op til i dag har klaret rollen som regent.
– Det har jo været en fantastisk rejse, og min søster dronning Anne-Marie og jeg er fulde af beundring over den måde, hun har gjort det på. Vi har støttet hende, det er helt klart, det er jo vores opgave eller min, fordi jeg er her i Danmark.
– Hun gør det forrygende godt og…