Også prinsesse Nathalie er i Paris til OL, hvor hun især holder øje med dressurrytteren Daniel Bachmann Andersen, som hun arbejder tæt sammen med. Som træner. For Nathalie, der som rytter vandt OL-bronze i Beijing i 2008, har Legene en helt særlig betydning.
– Et OL er jo altid spændende, og det er højdepunktet. Du kan ikke få det større end et OL, og navnlig sådan en som Daniel, som ikke har prøvet det før. siger prinsesse Nathalie til BILLED-BLADET. Hun understreger samtidig, at Daniel nok skal klare sig, og også de andre danske udøvere, heriblandt Cathrine Laudrup-Dufour, tror Nathalie meget på. Prinsesse Nathalie, der tidligere har været landstræner for det danske dressurhold, drømmer i det hele taget stort, når hun taler om lille Danmark i dressur.
– Vi…
