Udenfor var det bidende koldt, men inde i Frederiksberg Kirke var der fyldt op med varme, kærlige følelser, da Jytte Abildstrøm blev bisat den 11. januar. Familie, venner og kollegaer trodsede kulden for at sende skuespilleren, teaterdirektøren m.v. godt afsted på den sidste rejse.
En rejse, Jytte Abildstrøm, der døde den 2. januar 90 år gammel, i sin sidste tid på Sankt Lukas Hospice gav udtryk for, at hun var parat til.
Inde i kirken var ceremonien lige i Jytte Abildstrøms ånd. Før højtideligheden, der startede kl. 14, blev den hvide kiste, som var båret ind halvanden time tidligere- og selve kirkerummet - fint udsmykket af Erik Buch og Thomas Winkler. Kisten fik påmalet smukke, røde blomster. Præsten Maria La Klint holdt den smukkeste tale. Udover tre salmer, hvoraf…