Køkkenhaven hos Janus Berg og Kåre Stigel er i en klasse helt for sig, og man forstår godt, hvorfor de har kaldt haven Berg’s Fairytale Garden. Her er eventyrlige oplevelser for både øjet, synet, lugte- og smagssansen, og der er leget med afgrøder og blomster i et fantasifuldt design, som gør haven helt unik. Idéerne står i kø hos Janus og Kåre, og de nøjes ikke med at blive på tegnebrættet, men bliver udført i praksis i et tætpakket tempo, for de kan slet ikke lade være.
–Vores filosofi er, at det skal være sjovt at gå i haven, og at alle afgrøder skal dyrkes økologisk med fokus på bæredygtighed, og så er det vigtigt for os, at det ser smukt ud, så vi går meget op i design og…
