Indholdsfortegnelse for Historie i Alt om videnskab

En tidlig eftermiddag i efteråret 1991 vandrede Erika og Helmut Simon lidt uden for de etablerede stier i Alperne, da de pludselig fik øje på et lig, der stak op af isen i en smeltende gletsjer. Det virkede så friskt, at de troede, at det måtte være resterne af en uheldig skiløber eller bjergbestiger. Det var det ikke. Der var derimod tale om “ismanden2 Ötzl, en tidlig bronzealder-jæger, som havde levet for 5.300 år siden. Selv om han er uhyre værdifuld som arkæologisk fund, så er Ötzl langt fra det eneste “is-lig”, der er fundet. Rundt om på kloden er der fundet gamle lig, som er blevet bevaret i is. De kan have været faldet om som ofre for vold, ulykker eller – som i et nyere og mere berømt…

Sfinkser, mumier og forbandelser – det gamle Egyptens mystiske verden har draget folk i århundreder. Selv om deres hære aldrig kunne konkurrere med antikkens Rom, og deres tænkere aldrig formåede at påvirke moderne filosofi på samme måde som de gamle grækere, så er der alligevel noget ved egypterne, som gør dem langt mere håndgribelige end deres antikke kollegaer. Vi kan læse deres tekster og berøre deres skatte – og tilmed besøge deres grave. Men til trods for imponerende mumier og monumentale pyramider er det, der måske fascinerer os mest ved de gamle egyptere, deres gudfrygtige levemåde. Og måske endnu mere fascinerende: deres måde at håndtere døden på. Fra den groteske mumificerings-proces til det formidable byggeri af pyramiderne er ritualerne hos denne overtroiske civilisation hinsides den verden, vi kender i dag.…

Det meste af det, vi læser om de gamle egyptere, handler om døden – lige fra deres besynderlige begravelsesritualer til medrivende historier om livet efter døden. Faktum er imidlertid, at folk i det gamle Egypten levede et ganske rigt liv. Nilen har givet grobund for gode afgrøder og græs til dyrene, så ikke overraskende var flertallet af befolkningen bønder. Andre almindelige ehverv var håndværkerfag som snedker, væver og guldsmed, mens folk fra velstående familier kunne blive skriftlærde eller præster. I det gamle kongedømmes tid havde Egypterne ikke en etableret hær, som var klar til at gå i kamp. Landet var omgivet af ørken og hav, som dannede naturlige forsvar, og faraoen ville blot tilkalde bønderne, når det var nødvendigt med en hær til at forsvare landet. Men da Egypten blev…

Det er måske deres syn på døden, der fascinerer os allermest ved de gamle egyptere. De var standhaftige religiøse mennesker og tilbad mere end 1.000 forskellige guder og gudinder, som hver især repræsenterede forskellige aspekter ved livet eller døden. Templerne var det egyptiske livs centrum, og præsterne var nogle af de mægtigste personer i landet. De udførte både magi, kirurgi og ofringer. Helt central i den gamle egyptiske religion var deres tro på livet efter døden. Præsterne fortalte detaljeret om, hvad der ville ske efter begravelsen, om hvordan guderne ville veje de dødes hjerter for at finde ud af, hvor godt de havde levet deres liv – og om de ville blive givet evigt liv. Egyptiske begravelser handlede derfor om at forberede kroppen til efterlivet, så de afdøde havde alt,…

En keltisk bygdeborg Se, hvordan kelternes gårdsamfund fungerede. Brønd Kelterne samlede regnvand eller vand fra kilder i nærheden til at forsyne samfundet i bygdeborgen med. Udendørs arne Brød og kød til hele fortet blev for det meste tilberedt udendørs. Bygdeborg Der blev bygget flere bygdeborge, som var omgivet af træ- eller stenmure. Disse var vanskelige for fjender at trænge igennem. Byggeskik Rundhusene som regel bygget med et rammeværk i træ med tag af siv/strå. Indendørs arne Arnestedet indenfor blev først og fremmest brugt til opvarmning og til at holde varmen om vinteren, men indimellem blev det også brugt madlavning. Forskellige bygninger De forskellige bygninger i fortet havde hver deres funktion. Keltiske byer Kelterne boede i små samfund, som blev ledet af en høvding eller dronning og hans/hendes krigere. Der var…

Segl og leer Disse blev brugt til at høste afgrøder og til at hugge med. Leer og segl af jern gjorde både gårddrift og husbyggeri enklere og hurtigere. Plove Arden, en primitiv plov, pløjede den frugtbare jord, så der kunne blive mad til store samfund. Dette var en af hovedårsagerne til befolkningsvæksten i jernalderen. Spyd Med jernsmeltning fik man spidsere og mere robuste spyd. Det var en stor hjælp, når der skulle jages store dyr, og spydene blev også brugt som våben i krig. Hjelme Kelterne bar to forskellige typer hjelme: Montefortinohjelmen og Coolus-hjelmen. Sidstnævnte blev ofte brugt af legionærerne.…

Hjelmen En vikingehjelm var spids og lavet af jernplader, gerne med næse- og øjenbeskyttere. Beskyttelse Vikingerne var ganske let pansret. Som regel bar de blot en ringbrynje, som gik ned til knæene og ud til albuerne. Dette gav dem stor bevægelighed i kamp. Beklædning Under ringbrynjen havde vikingen tunika og bukser af uld, hør og dyreskind. Hovedvåben Øksen var det mest brugte våben og havde en bred, buet æg. Vigtige eller velstående vikinger kunne også have sværd. Ekstra våben Ud over øksen og langsværdet kunne vikingen have mindre våben, f.eks. en dolk, mindre knive eller korte spyd. Skjoldet Vikingeskjoldet var rundt og lavet af træ som lind, elletræ eller poppel. Diameteren varierede fra ca. 46 til 122 cm.…

Dragetronen Fra denne trone styrede kejseren hele sit store rige. Den er rigt udsmykket og omgivet af fem drager, som snor sig omkring stoleryggen og nakkestøtten. Tronen blev regnet for at være verdens midtpunkt, og landet blev (og bliver på kinesisk stadigvæk) kaldt for “Riget i Midten”. Navnet Kina henviser til kejser Chin, som samlede landet ca. 200 år f.Kr. Hovedpladsen Direkte mod syd og neden for Den Højeste Harmonis Hal ligger Harmonipladsen, én af de to store pladser, som er adskilt af Den Højeste Harmonis Port. Her blev folkemængden sluppet ind ved store begivenheder som statsakter eller bryllup. Kejsertrappen Midt på marmorterrassen i syd og nord går en massiv stentrappe, som er dekoreret med marmor-figurer. Kun kejseren måtte benytte denne trappe. Taget Inde i paladset er taget konstrueret som…

Fra Pantheon i Paris til Pantheon of National Revival Heroes i Bulgarien har denne legendariske bygning inspireret andre byggerier over hele verden. Man kan bl.a. tydeligt se inspirationen og genkende den symmetriske opbygning med rækker af korintiske søjler i det berømte mindesmærke Thomas Jefferson Memorial ved den amerikanske kongres’ Capitol-bygning. Det samme gælder for Villa Almerico Capra (også kendt som La Rotunda) i Italien. Gammel romersk arkitektur har været skabelon for mange bygninger, og eftersom Pantheon er den bedst bevarede af dem alle, er det naturligt, at mange har ladet sig inspirere af den. Og som man siger: Imitation er den ærligste form for smiger.…

1184 Den første mursten bliver lagt Byggeriet af den oprindelige Almohadmoské påbegyndes. 1248 Kristnet Sevilla bliver erobret af Ferdinand III, og moskéen bliver lavet om til kirke. 1401 Byggestart Arbejdet på den nuværende katedral tager til. 1507 Katedralen bliver færdig Hovedbygningen står færdig. 1569 Giralda fuldført De sidste byggetrin af klokketårnet færdiggøres. 1656 Dåbshuset Dåbshuset med maleriet “Sankt Antonius’ vision” bygges. 1888 Jordskælv Katedralens centraltårn og buer kollapser. 1898 Columbus gravlægges her Christofer Columbus’ jordiske rester gravlægges i Sevilla.…

AFREJSE Efter at have hørt nyheden om, at Harold er på vej mod Hastings, bliver Vilhelms riddere beordret til at forlade byerne og komme med og kæmpe imod angelsakserne. UDKIG Hertug Vilhelm spørger en person ved navn Vital, hvor han har set Harolds hær. Vital fortæller Vilhelm alt, han ved om Harolds hær. FORBEREDELSER Efter at have samlet sine tropper går hertug Vilhelm i gang med at opmuntre sine riddere til at forberede sig godt og klogt på slaget mod Harolds hær. BRØDRE Efterhånden som slaget udvikler sig, bliver Kong Harolds brødre, Leofwine og Gyrth, dræbt i kamp. KRIG Imens hærene slås, falder der mænd på begge sider. OPHIDSET STEMNING Imens han holder biskopstaven op, opmuntrer hertug Vilhelms halvbror, biskop Odo, de normannisk-franske soldater og opildner dem til kamp. STANDART…

19.00 – Harold placerer sin hær på Senlac Hill med fodsoldaterne forrest og kavaleriet bagerst. Infanteriet danner en skjoldmur. Vilhelm placerer derimod sine bueskytter i bunden af skråningen med infanteriet og kavaleriet bagerst. 29.15 – Vilhelm beordrer sine bueskytter til at begynde angrebet, og de sender en storm af pile afsted mod den angelsaksiske skjoldmur. De fleste pile stoppes af muren og forårsager kun begrænset skade. 39.20 – Efter det ineffektive bueskytteangreb beordrer Vilhelm sine bueskytter til at angribe skjoldmuren sammen med infanteriet. De angelsaksiske styrker skyder deres pile mod de angribende normannisk-franske tropper. 49.30 – Infanteriet tørner frontalt sammen med kavaleri-afdelinger, der går med i angrebet fra de bagerste rækker. Hårde kampe udspiller sig i over en time, og mange mænd falder. Den angelsaksiske skjoldmur holder stand. 5 11.00…

Det antages, at biskop Odo var drivkraften bag Bayeuxtæppet. Skriftlige kilder knytter det til hans katedral i Normandiet, som blev bygget i 1070-tallet. På tæppet er han afbildet mindst to gange: Den ene gang, hvor han fejrer inden slaget, og igen i en kampscene, hvor teksten antyder, at hans rolle i slaget var at opildne snarere end at slås. Disse scener er imidlertid ikke realistiske, hvorfor man mener, at Odo havde en finger med i spillet, da tæppet blev udformet. Odo blev udnævnt til jarl af Kent og fik ry for at være en tyran, og i hans tid som jarl var der flere lokale oprør. Alligevel spillede han en nøglerolle i halvbroren Vilhelms regering i den vanskelige overgangsperiode. Han var tilmed regent, når Vilhelm var i udlandet. Men Odos…

På den ene side lader Shakespeare til at lovprise militære erobringer og retfærdiggør Henriks invasion, særligt i Crispin og Crispinians berømte tale til soldaterne før slaget. På den anden side fortæller stykket detaljeret om alle krigens grusomheder og afslutter med en påmindelse om, at selv om Henrik vandt den franske trone ved Agincourt, så mistede hans søn den igen nogle år senere – og derfor var slaget i det store og hele uden betydning.…

Fra 1816 til 1879 var zuluernes rige et af de mægtigste stamme-samfund i det nuværende Sydafrika. Zuluernes områder fortsatte med at vokse, lige indtil de tabte den blodige Zulukrig mod Det Britiske Imperium i 1879 og derefter kom under dronning Victorias styre. Shaka Zulu blev født ca. 1787 som uægte barn af høvding Senzangakhona. Han havde meget at bevise og valgte at gøre det på den hårde måde. Da faren døde, tog Shaka kontrol og afskrev heksedoktorernes kraft. Herudover reformerede han hæren, bl.a. ved at lukke besejrede stammer ind på sit område og ved at forfremme sine mænd på baggrund af deres egenskaber i stedet for deres familiære tilknytning. Zulukrigerne fik desuden nye våben, heriblandt det korte iklwa-spyd. Navnet skulle efter sigende være en gengivelse af den grusomme lyd, det…

Musketererne var en tidlig type soldater, som var bevæbnet med musketter. De fungerede som brobryggere mellem det traditionelle infanteri (fodsoldater, som ofte var bevæbnet med sværd) og dragonerne (et let kavaleri bevæbnet med skydevåben). Således repræsenterede musketererne en alsidighed og tilpasningsevne, som var af stor værdi på slagsmarken. Enheder af musketerer fungerede typisk som beskyttere for adelige, og i mange vestlige lande også kongelige personer. Som militær kategori går musketerernes historie meget længere tilbage, end da de dukkede op i Europa i 1500-tallet. Det var først i 1600-tallet, de for alvor fik betydning, og på det tidspunkt var det især som del af de franske musketerer under Maison du Roi, det kongelige hof. Det er netop disse franske musketerer, der danner baggrund for Alexandre Dumas’ berømte fortælling om De Tre…

I 1622 oprettede Ludvig 13. det franske kongehus’ første musketerenhed. Men han var langt fra den første på banen. I Kina havde man f.eks. musketerer allerede i 1300-tallet. Fra og med Ming-dynastiet (1368-1644) var der faktisk ingen national hær i Kina, som var komplet uden et antal divisioner med musketerer bevæbnet med mundladnings-musketter. Tekster, som er blevet bevaret til nutiden, fortæller, at disse musketerer var opstillet på linje, når de skød, og de skød ofte fra knæstående position. Den tidlige udvikling af musketersystemet i Kina hang sammen med, at kineserne opfandt krudtet, og brugen af musketter revolutionerede de traditionelle kampformer.…

Metaltag Nogle steder brugte man bølgeblik til at give ly til soldaterne, når de ikke var i aktion. Skytter Soldaterne stod vagt i op til to timer her og holdt udkig efter fjendtlige fremstød. Barriere Her placerede man sandsække, der fungerede dels som beskyttelse, dels som et stabilt underlag at hvile geværet på. Ildgivningstrin Dette opbyggede trin gjorde, at soldaterne kunne se hen over kanten på graven, som oftest var lidt højere end en mand, så fjenden ikke kunne se, hvad der skete dernede. Skyttegravsnetværk Ved slutningen af krigen var der i alt blevet lavet omkring 40.200 kilometer med skyttegrave. Forskellige systemer Skyttegravsystemerne varierede. Briterne foretrak én frontlinje, én andenlinje og én reservelinje, mens franskmændene kun havde første- og andenlinje. Tyskerne havde massive netværk med grave, der strakte sig op…

1 Maskingevær Maskingeværet var et af de våben, der definerede 1. verdenskrig. Ved krigens udbrud havde tyskerne 12.000 maskingeværer, mens briterne og franskmændene kun havde nogle få hundrede tilsammen. 2 Stridsvogn De første stridsvogne var ombyggede landbrugsmaskiner med bælter, som gjorde, at de kunne køre i ujævnt terræn. De var træge og upålidelige, men så snart man havde løst disse problem er, og de fik påmonteret våben, var bl.a. briternes brug af stridsvogne medvirkende til, at de vandt krigen. 3 Gevær Trods nye langt rækkende og automatiske våben som maskingevær og håndgranater var geværet fortsat en vigtig del af soldatens udstyr. 4 Bajonet Disse knive, som man satte på enden af geværet, var kun til nytte i nærkamp. Den franske hær brugte tynde blade, mens tyskerne udviklede et bajonetblad med…

Krigen på vestfronten var fortsat på sit værste i april 1917. Med håb om at skaffe sig et fortrin fortsatte de allierede tropper mod den franske by Arras. Hvis de skulle have en chance for at indtage byen, var de afhængige af luftstøtte. Tyskernes Fokker E.I, Albatros D.II og D.III havde vist sig at være de britiske Airco DH.2 og Factory F.E.8 overlegne. Perioden er derfor kendt som ”Fokkersvøben”. ”Blodige april” var en mørk måned for de britiske tropper, som mistede mere end 200 fly. Tyskerne, under ledelse af ”Den Røde Baron”, Manfred von Richthofen, mistede kun 66. Men det endte alligevel med britisk sejr. Til trods for store tab gjorde de allierede store fremskridt. De gennemførte mange vellykkede rekognosceringer og forhindrede flere tyske bombefly i at ramme vigtige mål.…

Mange mener, at akvædukterne er en af de bedste romerske opfindelser overhovedet. Det romerske imperiums effektive og moderne vandsystemer forsvandt, efter Romerriget faldt, og blev ikke fundet igen før meget senere i historien. Mange af disse vandveje er underjordiske, men vi kender til dem pga. de dele af netværket, som er synlige i dag, bl.a. de romerske buer, som var essentielle for konstruktionen. Efterhånden som teknikkerne blev forbedret, blev akvædukterne også brugt til at forsyne fabrikker og miner uden for byen med vand. Den længste af de 11 akvædukter, der forsynede Rom med vand, var Aqua Marcia, som blev færdiggjort i år 140 f.Kr. og var 91 kilometer lang.…

Da Romerriget først begyndte at vokse, var størstedelen af dets handelsvirksomhed baseret på byttehandel – en handelsform, hvor folk var nødt til at fastsætte værdien af en genstand på stedet. Værdien af en ko blev derfor en standard, som alle andre produkter blev værdisat efter. Som en følge heraf blev værdien af en lille støbt bronzemønt, en “as”, fastsat til at have samme værdi som en ko. Disse støbte mønter kunne også bruges til byttehandel og blev almindelige at bruge omkring 200 år f.Kr. Og den støbte kobbermønt blev den første anerkendte mønt i Romerriget. Da det gik op for romerne, at ikke alting var lige så meget værd som en ko, begyndte de at hugge små stykker af mønterne, så de også kunne bytte sig til mindre værdifulde varer…

Kender du noget, der er opfundet af egypterne? Sandsynligvis ikke. Selv om mange af os ved, at romerne opfandt centralvarmen, og grækerne afholdt de første olympiske lege, så tænker vi sjældent på egypterne som de store innovatører. Vi tænker mere på dem som mordere og troldmænd, men faktisk er der mange opfindelser, som vi fortsat bruger i dag, der første gang så dagens lys i Egyptens ørken. Det gælder bl.a. noget så simpelt som makeup og mintsmag og langt mere avancerede opfindelser som skriftsprog og kalendere. Verden ville faktisk have set helt anderledes ud, hvis ikke det var for de gamle egyptere. Eksempelvis har egyptisk kunst og kultur haft stor indflydelse på senere generationer over hele verden. Når de gamle egyptere skulle male eller skulpturere mennesker, brugte de et rudeark…

Dødsmasker Gamle egyptere troede, at efter døden ville ånden vende tilbage til kroppen for at leve i den. Dødsmasken sørgede for, at ånden kunne genkende sin krop. De fleste dødsmasker blev lavet af papyrus og gips, men de kongeliges dødsmasker blev lavet af ædelmetaller, f.eks. guld. Natron Den afdødes krop blev fyldt og dækket med natron – en art salt – og lå herefter til udtørring i 40 dage. Hjernen Hjernen blev ikke anset for at være en vigtig del af kroppen, så den blev trukket ud igennem næsen med en krog. Præst En præst var ofte til stede og bar en maske af Anubis – guden, som var forbundet med balsameringsprocessen og efterlivet. Hjertet Hjertet blev ikke fjernet fra kroppen, da det blev anset for at være intelligensen og…

Kelterne er et overordnet begreb, der bruges om mange forskellige stammer, som levede i Europa i jernalderen og frem til vikingetiden. De havde deres storhedstid fra 600 f.Kr. og frem til år 0. Forskellige stammer som f.eks. gallerne holdt til i det, der i dag er Frankrig, og keltibererne holdt til i det nuværende Spanien og Portugal. Deres europæiske indflydelse blev truet af romerne og sakserne, og kelterne emigrerede derfor til De Britiske Øer omkring år 500 f.Kr. De Britiske Øer blev siden invaderet af romere, angel-saksere og vikinger, men alligevel formåede kelterne at etablere og beholde deres bosættelser mange steder i Storbritannien helt frem til 800 e.Kr. Omkring denne tid blev de drevet tilbage af angelsakserne til Wales, Skotland og deres sidste yderpost: Irland. Man kan se rester kelternes…

793 e.Kr. Det første dokumenterede vikingeangreb er angrebet på klosteret på Lindisfarne. 872 Harald Hårfager bliver Norges første konge, da han vinder over en alliance af flere småkonger. 995 Olav Tryggvason bliver konge i Norge og grundlægger den første kirke på Moster. 1016 Olav Haraldsson tager magten fra Håkon Eriksson og Sven Håkonsson og bliver konge i Norge. 1028 Danske Knud den Store gør krav på kongeriget Norge. Olav Haraldsson flygter til Gardariget (Rusland) via Sverige. 1030 Olav kommer tilbage, men falder på Stiklestad. Efter hans død fortsætter hans skæg og negle med at gro, og han bliver kaldt Olav den Hellige. 1066 Harald Hårderåde falder i slaget ved Stamford Bridge i England. Dette markerer slutningen på vikingetiden.…

Den Forbudte By (Zijin Cheng) var Kinas kejserpalads fra 1420 og helt indtil 1924. Det kolossale bygningskompleks dækker 720 hektar midt i Beijing, og det var magtcentrum helt fra Ming-dynastiet (1368-1644) til Qing-dynastiet (1644-1911). Det omfattede kejserens hjem, hans husholdning og officielle apparat. Desuden var det hele imperiets politiske, militære og ceremonielle midtpunkt. Den Forbudte By omfattede 980 bygninger af forskellig type og med forskellige funktioner – fra biblioteker til statskontorer, våbenlagre og boliger, for ikke at tale om audienshaller og meditationscentre. Derudover var der en række gårdspladser, haver, fontæner og kunstige vandløb. Hele byen var omgivet af en 7,9 meter høj mur, som ingen måtte kigge over. Midt i komplekset finder man tronsalen “Den Højeste Harmonis Hal”, som er 30 meter høj. Denne sal var selve hjertet i det…

Sagrada Família er ikke en domkirke, for den har ingen biskop. Men fra start var den planlagt til at være lige så stor som en katedral. Den oprindelige plan for kirken omfattede 18 tårne, 7 sidekapeller og 3 storslåede facader. Den ophøjede korafdeling kan rumme 1.200 sangere, og de 6 fritstående orgler kan afspilles samtidigt fra et centralt spillebord, så de tilsammen udgør ét samlet instrument med 8.000 piber. Når den er færdig, vil Sagrada Família være den største kirkebygning i verden. Helt fra start har der været delte meninger om byggeriets specielle peberkagehusarkitektur, og George Orwell kaldte den for “en af verdens grimmeste bygninger”. Kirken blev bygget på foranledning af en from boghandler, Josep Maria Bocabella, som frygtede, at kristendommen ville gå til grunde i 1800-tallets industrialisering, og som…

Sagrada Família bruger intrikat forgrenede indre søjler til at føre bygningens store vægt nedover. Dette gør det muligt at have et solidt stentag i stedet for traditionelle trætage. På denne måde undgår man også stræbepiller (som Gaudí kaldte “krykker”) til at støtte de udvendige vægge. Søjlernes form er inspireret af naturen og ligner enorme træstammer. Nederst har hver søjle et tværsnit som en stjerne eller en mangekant, og antallet af sider fordobles med mellemrum op langs søjlen for til sidst at folde sig ud som en trækrone med flere grene. Glasvinduerne er også nye i forhold til traditionel katolsk byggestil, hvor glasstykkerne nederst er i lysere farver end de, der sidder højere oppe, for på den måde at opnå en jævn fordeling af lyset. I Sagrada Família er det omvendt.…

Giralda Dette tårn er 105 meter højt og blev bygget mellem 1184 og 1568. Altertavlen Altertavlen er fuld af religiøse skulpturer og danner baggrund for højalteret. Appelsinpladsen Pladsen nord for katedralen er opkaldt efter appelsintræerne, der vokser der. Spir og statue På toppen af spiret, som blev bygget i 1500-tallet, troner en statue, der repræstenterer kristendommens triumf. Det kongelige kapel Dette kapel, som er placeret lige bag ved højalteret, har også en kuppel. Sidekapellerne Både langs nordsiden og sydsiden af kirken ligger der små kapeller på række og rad. Her er der daglige gudstjenester. Sakristiet I sakristiet, som har en stor kuppel, opbevares allle kirkens liturgiske klæder og alle hellige kar, der bruges i gudstjenesterne. Koret Koret er placeret foran højalteret, hvor alle vigtigere gudstjenester foregår. Rundt om koret er…

Jerusalem er en by med religiøs betydning for både jøder, kristne og muslimer og har været det i mere end 2.000 år. Korsfarerne anså det for nødvendigt at tage Jerusalem tilbage som et mål for pilegrimme. I jødedommen betragtes Jerusalem som en hellig by og benævnes ofte Sion. Jøderne mener, at byen blev givet til dem af Gud. For Islam er byen central, fordi den indeholder en af de helligste moskéer efter Mekka: Al-Aqsa. Jerusalems geografisk placering spiller også en vigtig rolle, idet forskellige magter har haft og har et ønske om at få fodfæste i Mellemøsten af militære og handelsmæssige årsager.…

Burges og Bute lod sig ikke nøje med bare én fæstning. De byggede en helt ny, næsten fra bunden, i Tongwynlais nord for Cardiff. Denne skulle fungere som markgrevens sommerhus. Efter ruinerne af 1200-talsfæstningen Castell Coch (walisisk for ”den røde fæstning”) var blevet ryddet for ukrudt og skrot i 1871, påbegyndte de byggeriet i 1875. Burges genopførte fæstningen med kegleformede tage på tre af tårnene, hvilket historisk set var noget af et særsyn, og med overbyggede svalegange, som på den tid ville have passet bedre ind i den centraleuropæiske byggestil. For at vise sin rigdom sørgede Burges for, at interiøret lignede interiøret i Cardiff Castle fuldstændigt, så snart man trådte inden for faldgitteret og vindebroen. Castell Coch er senere blevet brugt til at filme TV-serier, bl.a. Merlin, Doctor Who, The…

Der findes få historiske kilder, som beskriver slaget ved Hastings, men gennem en række andenhåndskilder kan vi danne os et billede af, hvordan slaget udviklede sig. Det, vi med sikkerhed ved, er, at Harold gik ind i denne konflikt tre uger tidligere efter slaget ved Stamford Bridge, hvor han besejrede den norske invasionsstyrke ledet af Harald Hårderåde og Harolds bror Tostig Godwinson. Hertug Vilhelm gik ind i striden med et andet udgangspunkt. Han følte sig forrådt, fordi han tidligere var blevet lovet den engelske trone af Harolds forgænger Edvard Bekenderen. Da han hørte om Harolds kroning, tog han det som en krigserklæring og invaderede England. Når det kommer til selve slaget, er der kun ganske lidt information om, hvor mange mænd der kæmpede i de to hære. Tager vi udgangspunkt…

Dr. Rebecca Rist er forelæser i middelalderhistorie ved universitetet i Reading og forfatter til flere bøger om middelalderhistorie, bl.a. The Papacy And Crusading In Europe, 1198-1245 (London: Continuum, 2009). Hvad betød Vilhelms sejr for England? RR: – Vilhelms erobring af England fik stor kulturel betydning. Ud over at der blev skabt en ny og bred europæisk kulturel identitet gjorde normannerne England til et tresproget land (latin, normannisk-fransk og engelsk). De vendte op og ned på kulturlandskabet ved at indføre ny teknologi som f.eks. at bygge huse af sten, nye måder at drive jordbrug og skovbrug på, nye metoder for metalarbejde samt nye transportformer. Fik England nogen økonomisk gevinst af den normanniske erobring? RR: – I det lange løb var Vilhelms erobring til økonomisk gavn for England. Den førte til et…

Slaget ved Agincourt er et af Europas mest berømte sammenstød mellem to hære. I flere hundrede år har ekkoet fra denne dag kunnet høres i historiebøgerne, i sange og tilmed i dramatiseringer på både de skrå brædder og det store lærred. Selve slaget var en del af Hundredårskrigen, som omfattede en række konflikter imellem kongedømmerne England og Frankrig i kampen om den franske trone. Og om navnet antyder, varede denne krig i mere end 100 år fra 1337 til 1453. Der var to familier, der konkurrerede om tronen. På den ene side stod den franske adelsfamilie huset Valois (en yngre gren af huset Capet), som havde gjort krav på tronen under Den Saliske Lov. På den anden side stod Angevin-familien fra huset Plantagenet. De modsatte sig kravet på grund af…

Nøglen til Henriks sejr var hans taktiske placering af sine soldater og kommandant d’Albrets mangel på samme. D’Albrets større og mere udhvilede hær burde uden tvivl have vundet slaget, hvis blot han havde gjort nogle vigtige justeringer. For det første: Hvis d’Albret havde mødt Henriks hær i mere åbent terræn, havde han kunnet udnytte sit eget store kavaleri, som ikke kunne udflankere de engelske styrker og derfor var tvunget til at angribe frontalt. For det andet: d’Albret undervurderede den skade, de engelske langbueskytter kunne påføre dem, fuldstændigt. På den tid var disse bueskytter de bedste i verden. Det var også derfor, det franske kavaleri og infanteri konstant blev bombarderet både forfra og fra siden af Henriks velplacerede afdelinger. Dette reducerede de franske tropper betragteligt, allerede inden de nåede frem til…

Hovedpryd Hvert regiment havde deres egen hovedpryd. Oftest bestod den af et pandebånd af leopardskind pyntet med fjer. Halskæde Jo vigtigere krigeren var, desto mere storslået var halskæden. Konger som Shaka Zulu bar løvetænder rundt om halsen. Skjold Shaka introducerede det lange okseskindsskjold, som krigeren enten kunne gemme sig bag eller vælte fjenden omkuld med. Kohale Krigerne bar oksehaler på ben og overarme, for at deres muskler skulle se større ud på afstand. Våbnenes udseende Hvert regiment brugte forskellige mønstre på skjoldet af oksehud. På den måde kunne andre øjeblikkeligt genkende dem på farverne. Iklwa Spydet havde et kort skaft og blev stukket ind under fjendens arm og videre ind mellem ribbenene. Bare fødder Fordi de var barfodede, kunne zuluerne bevæge sig hurtigt og lydløst gennem det høje græs.…

1 Op på skulderen Under marchen til opstillingen bærer musketeren sit våben på skulderen og holder skydestøtten i modsatte hånd. 2 Klargøring Når ordren “Ild!” lyder, fylder han musketten med tændsats, ladning og kugle, imens våbnet holdes på skrå. 3 Ind med lunten Lunten proppes ind i fænghullet og antændes. Den skal passes, så den ikke slukker. 4 Affyring Musketten hæves, imens skydestøtten kommer i stilling. 5 Tilbage Musketten sænkes ned langs kroppen. Lunten tages ud, og musketeren afventer videre ordre. Det var en omstændig proces. Erfarne musketerer kunne lade fire gange på et minut.…

Soldater i den britiske hær tilbragte omkring 15 % af deres tjenestetid ved fronten og 40 % i reservegravene. En almindelig da ved fronten startede med alarmberedskab. Dette var ca. en time før solopgang, og alle soldaterne stod på ildgivningstrinnet med geværerne klar og bajonetterne på. Så startede de med “morgenhadet” og affyrede skud ind i morgentågen. Dette havde to formål: For det første hjalp det med at få afløb for frustration og spændinger, og for det andet modvirkede det et potentielt fjendtligt angreb tidligt om morgenen. Så serverede man morgenmad bestående af kiks eller brød og konserves- eller saltet kød. Efter morgenmaden havde man forskellige gøremål – lige fra at rense våben til at hente rationer til dem, der stod vagt, og vedligehold af gravene. Sidstnævnte bestod ofte i…

Afskæreren Vigtig flytype: Sopwith Pup Denne type fly skulle afskære fjendens bombefly og beskytte landstyrker og vigtige områder. Natjager Vigtig flytype: B.E.2 Da luftskibe hjemsøgte luftrummet over byerne om natten, brugte briterne natjagere med selvantændende ammunition. Dagjager Vigtig flytype: DFW C.V Dagjagerne var ikke så tekniske som natjagerne, men desto hurtigere og smidigere til rekognoscering og dogfights. Jagerbomber Vigtig flytype: Sopwith Salamander Mod slutningen af krigen var nogle fly rustet til både dogfights og bombning af mål på jorden.…

Rom var en millionby allerede i år 0, og for at få plads til alle måtte man derfor bygge i højden. I bykernen blev der bygget insulaer – etagehuse, som var omgivet af gader på alle fire sider – på op til syv etager. Der var butikker i første etage, og ovenpå var der lejligheder, hvor folk fra de lavere klasser blev indlogeret. Der kan have været helt op til 40.000 af sådanne etagebyggerier i byen og omkring 20 af sådanne lejligheder for hver villa i Rom. De velhavende romere boede gerne uden for bykernen i deres villaer. Før romerne blev der bygget imponerende konstruktioner af egypterne og grækerne, men aldrig i samme skala som det romerske riges enorme husprojekter. Hvor grækerne søgte det smukke, var romerne mere optaget af…

... det er måske ikke helt sandt, men de romerske veje bandt flere byer og landsbyer sammen og sikrede effektiv militær og administrativ kommunikation. Vejene var så solidt bygget, at de kan bruges den dag i dag. Konstruktionen startede med en grøft, som blev fyldt op med et fundament af sten. Dette blev pakket tæt sammen, oftest med cement, for at lave et stabilt underlag, som hæren kunne marchere på og stridsvognene køre hen over. Store brosten blev tilpasset og lagt ved håndkraft på overfladen, og langs vejene blev der gravet kanaler, så vandet kunne løbe af til omkringliggende områder. I Storbritannien er store veje som A1 og A5 oprindeligt bygget af romerne, da de prøvede at erobre landet.…

Alle indbyggere i det gamle Rom blev holdt opdateret med to daglige aviser. Acta Senatus sørgede for, at romerne vidste, hvad der foregik i senatet, mens Acta Diurna omtalte nyheder og vejret i Rom. Begge publikationer var håndskrevne, hvilket begrænsede oplaget, men Acta Diurna eksisterede i to århundrer. Senatus var derimod ikke så heldig, og flere kejsere forbød, at avisen blev offentliggjort, fordi de foretrak at holde senatets protokoller private. Romerne var også pionerer, når det gjaldt postvæsen, og Cursus Publicus var et statsejet kurersystem, som leverede beskeder over hele Romerriget.…

Det romerske imperium dominerede krigsførelsen både på land og til vands i århundrer, invaderede store dele af Europa og foretog betydelige strejftog til Afrika og Lilleasien. Romerne overlistede modstanderne ved at bruge specielle kamptaktikker og perfekt konstruerede våben og rustninger. Soldaterne var inddelt i legioner, der gjorde tjeneste i forskellige områder, og svor en loyalitets-ed til centurionerne. En af de vigtigste årsager til, at romerne konsekvent besejrede deres fjender (og som forbinder dem til dagens militær), er, at hæren var en professionel styrke. At være soldat var et fuldtidsjob – en af de bedst betalte og mest respekterede beskæftigelser i imperiet.…

Som navnet fortæller, var Circus Maximus Roms største hestevæddeløbsbane eller hippodrom. Den blev oprettet af Tarquinius Priscus, Roms femte konge, i begyndelsen af 500-tallet f.Kr. Circus Maximus var den første hippodrom, der blev bygget i byen, og den var opført i træ. Julius Cæsar udvidede hippodromen, og en tredelt stenbue blev senere tilføjet til ære for kejser Titus. I år 103 blev hele bygningsværket genopført i sten og cement af kejser Trajan, efter en brand havde ødelagt den oprindelige trækonstruktion. En del større tilbygninger kom til i løbet af de næste århundreder, men Circus Maximus forblev stort set uforandret i de næste 400 år. At bygge baner til hestevæddeløb var en dyr affære. Sporten tiltrak store tilskuermængder, men alligevel var det gratis for publikum, og hvem som helst kunne se…

Væddeløb var sandsynligvis Romerrigets svar på vor tids fodbold. Romerne havde lært hestevæddeløb af grækere og etruskere, men de raffinerede det, og det blev udøvet over hele riget. Løbet var farligt for både heste og kuske, og der skete ofte uheld og tilmed dødsfald under løbene i Circus Maximus. Der kunne være op til 24 løb i Circus Maximus hver dag, og selv om der var regler for opførsel under løbet, så kunne kørerne ofte med vilje støde modstandere væk eller tvinge dem ind mod midterbarrieren. Et normalt hestevæddeløb i Circus Maximus indeholdt 12 hold, som blev stillet op ved siden af hinanden. Hver vogn blev trukket af fire heste, som løb over en distance på 6,4 kilometer. Der var fire hovedteams: de røde, de hvide, de grønne og de…

Ligene af egyptiske konger blev begravet inde i pyramider eller langt nede under jorden for at beskytte dem imod gravrøvere. De indvendige vægge var rigt dekoreret, og gravene blev pakket med skatte, mad, møbler og andre ting, som egypterne troede var nødvendige i efterlivet. Med sig i graven fik de døde også en gravstatuette kaldet “ushabti”, der som afdødes stedfortræder skulle udføre det arbejde, denne blev pålagt i det hinsides. Adelsmænd blev begravet under forhøjede platforme kaldet “mastabaer”, og ligene af bønder blev blot pakket ind i klæder og begravet i ørkenen sammen med hverdagsting som mad og værktøj.…

Kelterne var berygtet for at være frygtindgydende krigere, men da jernalderen kom, blev det keltiske Britannia endnu mere modstandsdygtigt over for angreb fra havet end tidligere. Den mægtige romerske hær forsøgte tre gange, inden det lykkedes den at erobre Britannia, og siden kæmpede de kontinuerligt med at herske over store dele af øen, særligt i Skotland og Wales. Kelterne havde teknologien til at fremstille deres egne sværd, spyd og økser samt skjold til beskyttelse. Ifølge både græsk og romersk historie gik kelterne ofte i kamp helt uden udrustning – ja, tilmed nøgne, kun iført krigsmaling. Selv om der er gjort enkelte fund, som tyder på, at kelterne brugte hjelme og rustning, skete det tydeligvis relativt sjældent og var noget, som muligvis var forbeholdt ledere og krigere af høj rang. Den…

1882 Arbejdet påbegyndes under ledelse af arkitekt Francisco de Paula del Villar y Lozano. Sagrada Família er oprindeligt tænkt som en kirke i nygotisk stil. 1883 Gaudí tager over, da den første arkitekt bliver uenig med bygherren og trækker sig. 1894 Mere end et årti senere står de første dele af kirken, krypten og apsis (det halvcirkelformede område bag ved alteret) færdige. 1926 Gaudí dør, 74 år gammel. Han har arbejdet på Sagrada Família i over 42 år, men mere end 75 pct. af byggeriet er endnu ikke færdigt. 1933 Fødselsfacaden bliver færdig. Den er tiltænkt at skulle sætte standarden for strukturen og udsmykningen af resten af kirken. 1936 Borgerkrigen afbryder byggeriet. Catalanske anarkister sætter ild til Gaudís værksted, og hans modeller bliver ødelagt. 1978 De fire tårne til Passionsfacadens…

Katedralens klokketårn var oprindeligt en minaret i den tidlige moskée i Sevilla. Den blev bygget mellem 1184 og 1198, og den var tegnet af arkitekten Ahmed Ben Basso. Tårnet var af mursten, og på toppen var det prydet med store dekorative forgyldte bronzekugler. Efter Sevilla blev erobret af de kristne i 1200-tallet, blev minareten ombygget til klokketårn. Under et jordskælv i midten af 1300-tallet blev de oprindelige bronzekugler ødelagt, og i stedet lavede man et stort centralt klokkerum med et kors på toppen. Men også dette blev siden erstattet, da renæssance-arkitekten Hernán Ruiz den Yngre tegnede et nyt klokketårn. På toppen havde det nye tårn et spir med en stor bronzestatue, som skulle repræsentere kristendommens triumf. I 1568 var tårnet færdigt, og mange arkitekter har siden ladet sig inspirere af…

Jerusalems historie kan fortælle om mere end 20 belejringer. Den er en af de ældste byer i verden og har overlevet romertidens borger krige, korstog og stadige stridigheder i moderne tid. Særligt hårdt gik det ud over byen, da romerne raserede den i år 70. Jøderne gjorde i år 66 e.Kr. oprør mod den romerske besættelsesmagt og etablerede Jerusalem som et centrum for revolten. Kejser Vespasian beordrede så general Titus til at lede en hær, der skulle generobre Jerusalem. Romerne brugte rambukke, katapulter og belejringstårne for at ødelægge murene, og de stjal hellige relikvier fra byens tempel. Titus’ triumfbue i Rom blev opført for at fejre sejren. De mest kendte af alle Jerusalems stridigheder er imidlertid nok korstogene. I det første korstog, der startede i 1095, blev byen i 1099…

Nov. 1095 Pave Urban II opmuntrer kristne krigere til at generobre Det Hellige Land fra muslimerne. Dec. 1096 Arméer fra vest ankommer til Konstantinopel, den bysantiske hovedstad, for at starte krigen. Jun. 1097 Nikea, en by i Anatolien (Lilleasien), bliver erobret. Herefter følger en belejring på 8 måneder af Antiokia (i dag Antakya) i det sydlige Tyrkiet. Juli 1097 Det første store sammenstød ved angrebet på Dorylaeum i Anatolien fører til store tab – de kristne vinder. Dec. 1097 Muslimerne, under ledelse af Duquaq og Ridwan, slår til i to slag i Harenc, men bliver nedkæmpet. Jun. 1098 Slaget ved Orontesfloden ved Antiokia: En demoraliseret islamisk hær på 75.000 mand bliver overvundet af 15.000 kristne soldater. Juli 1099 Belejringen af Jerusalem begynder, og korsfarerne vinder i løbet af måneden. Aug.…

Hvordan fik Michelangelo opgaven med at male loftet i Det Sixtinske Kapel? – Michelangelo var tilbageholdende med at påtage sig opgaven, fordi hvælvet allerede var blevet malet. Det var en hvælving med stjerner, hvilket var en almindelig måde at fremstille himlen på. Da Michelangelo første gang mødte paven og snakkede om det, drejede det sig om en meget enklere opgave: at male de tolv apostle. Men Michelangelo havde en tendens til at gøre ting større og flottere, og resultatet blev det mesterstykke, vi ser i dag. Hvor meget hjælp fik han? – Vi har navnene på mindst 13 personer, som hjalp Michelangelo. Ingen har tidligere tænkt tanken, at han havde hjælpere. Folk troede, at han var en “ensom ulv”, som gjorde alting selv, men det ville jo have været umuligt…

Den virkelige middelalderhistorie bag Cardiff Castle er langt mere blodig end romantisk. Cardiff Castle var en vigtig fæstning og blev brugt som fængsel (og henrettelsessted) for højtprofilerede forrædere, bl.a. Vilhelm Erobrerens rebelske søn Robert Curthose (Robert II af Normandiet) i 1106 og den oprørske walisiske lord Llywelyn Bren i 1317. Henrettelsen af Bren vakte afsky blandt de øvrige engelske adelige i Wales og øgede deres modvilje over for Hugh Despenser den Yngre. Han var kammerherre og en af Kong Edvard II’s yndlinge og havde udnævnt sig selv til “Lord af Glamorgan”. Dele af den øvrige engelske adel startede således deres eget oprør for at sætte ham på plads og plyndrede hans hjem i Cardiff Castle. “Despenser-krigen” (1321-1322) blev stoppet af kongen, men regeringstiden for Edward II og hans lakaj var…

Harolds handlinger i forberedelserne og under selve slaget ved Hastings kan godt betragtes som en komedie af fejl. Men havde han undgået disse fejl – eller blot nogle af dem – kunne resultatet være endt i hans favør. For det første: Harold ankommer nærmest direkte fra slagmarken efter det blodige slag ved Stamford Bridge. Han har mistet flere tusinde mænd, og de tilbageværende er udkørte. For det andet: Tropperne marcherer i højt tempo gennem det halve land til der, hvor han har hørt, at Vilhelm er gået i land, hvilket slider yderligere på deres kræfter. For det tredje: I stedet for at lytte til sin bror, jarlen af Gyrth, som foreslår ham at vente med at gå i kamp, indtil de kan skaffe forstærkninger, fortsætter han videre til Hastings. For…

De to hære nærmede sig slaget ved Agincourt fra hver deres side – båd metaforisk og bogstaveligt. Henrik V havde invaderet Frankrig den 13 august 1415. Han belejrede nu og to kontrol over havnebyen Harfleur, inden han drog videre til Normandiet. Derfor var de engelsk styrker udmattede og nedslidte efter at have kæmpet og marchere længere tid. Og tilmed manglede d mad, og mange af dem var syge. Imens Henrik havde travlt med a erobre Harfleur ved Rouen, havde franskmændene samlet en stor hær. Denne hær fik til opgave at forhindre Henrik i at krydse Somme-floden på hans vej nordpå til den engelske fæstning ved Calais. De franske styrker bestod af både adelsmænd og soldater og var af en betydelig størrelse. Desuden var de meget mere udhvilede og væsentligt bedre…

Blide Et af de nyttigste belejringsvåben nogensinde er den katapultlignende ”blide” – en kastemaskine, som gav soldaterne mulighed for at bombardere både bymure og bygninger inden for murene med enorme sten, brændende skyts og tilmed døde dyr, som spredte sygdomme og derfor også panik blandt indbyggerne. Ulempen ved bliden var, at det krævede en stor gruppe af soldater at betjene den. Ballista Ballistaen var et stort kastevåben og et udmærket valg, hvis man skulle angribe grupper af fodsoldater. Våbnet blev udviklet af de gamle grækere og bestod af to arme, som blev spændt ved hjælp af hver sit reb. Disse reb fungerede som en fjeder, når ballistaen blev brugt til at skyde træbolte afsted i stor fart over store afstande. Med tiden blev ballistaen bygget i stadig mindre størrelse, og…

”Bøffelhornet” eller ”oksehornet” var formationen, der var selve kernen i zuluhærens kampstrategi. Denne formation blev egentlig udviklet med henblik på jagt, men Shaka begyndte med stor succes at benytte den i kamp. Hovedparten af styrken blev placeret i midten – som bøflens ”bryst”. Denne del af styrken bestod af hårdkogte krigere, som angreb fjenden og holdt dem beskkæftiget, imens to, mindre ”horn” omringede fjenden fra hver sin side. Hornene bestod ofte af unge, hurtige krigere. En fjerde styrke, ”lænden”, var reserve og holdt sig parat til at hjælpe de andre, hvis det lykkedes fjenden at undslippe zuluernes dødelige fælde.…

Bandoleret Bandoleret var en skulderrem til våben og krudtbeholdere og var en vigtig del af musketerens udstyr. Musketten En musketers vigtigste våben var hans musket. Den var effektiv og farlig, men besværlig i brug. Det tog lang tid at lade den, så i bedste fald kunne den klare fire skud i minuttet. Kappen Kappen gav en smule beskyttelse for kulde og vejr under rejsen. Den blev mest brugt af de tidlige musketerer. Hatten De tidlige europæiske musketerer bar hatte med en enkel udsmykning. I starten af 1800-tallet udviklede hattene sig til metalhjelme, men de var fortsat flotte og var ofte prydet med en fjerdusk. Uniformsjakken Musketererne havde adskillige jakker, som var flottere end infanteristernes. Senere gik de over til kyrasser, som havde mere fokus på bevægelighed end beskyttelse. Madpakken En…

Langt de fleste af soldaterne i skytte gravene var der for at deltage i kamp. Soldaternes erfaring og evner varierede imidlertid meget. Nogle var hærdede veteraner, mens andre var helt nye rekrutter, som kom direkte fra træningslejren. De havde ansvaret for det daglige vedligehold, vagttjeneste og for at klatre over skyttegravens kant og storme mod de tyske linjer. Officerer 1 var også udstationeret i skyttegravene. De var soldater med højeste rang og havde ansvaret for at organisere og lede natpatruljer, som holdt øje med fjendens stillinger. De havde en smule mere komfort end de øvrige soldater og sov bl.a. i dækningsrum i skyttegravene og fik mad først. Sanitetssoldater 2 var placeret tre steder. I indsamlingszonen (lige ved kampområdet), i evakuerings zonen (mellem front- og reservegravene) og i distributionszonen (hvor de…

Edward ‘Mick’ Mannock En af de mest berømte piloter under 1. verdenskrig. Han var en del af Royal Flying Corps og udgav sine “15 regler” til britiske jagerflypiloter. Albert Ball Han skal have skudt mere end 45 tyske fly ned under 1. verdenskrig og var Englands bedste pilot. Han modtog Victoriakorset efter sin død. Petr Nesterov Sammen med franskmanden Adolphe Pégoud er Nesterov kendt for at have udført det første loop. Louis Strange Udviklede mange nye våbensystemer, bl.a. et sikkerhedsbælte, hvor maskingeværet kunne stå oprejst og skyde i flere retninger. Manfred von Richthofen Tyskeren med kaldenavnet “Den røde baron” skal have skudt mere end 88 jagerfly ned, selv om han ved krigens start ikke var pilot.…