Indholdsfortegnelse for Fortid og Fremtid i Alt om videnskab

Er du klar til at fylde hjernen med interessante fakta om verden omkring dig? Klar til at få pirret nysgerrigheden – og få svar på spørgsmål, du slet ikke vidste, at du havde? Bogen, du holder i hånden, indeholder spændende læsestof i et sprog, alle kan forstå. Vi forklarer komplicerede fænomener med gode illustrationer for at vise dig, hvordan ting i verden hænger sammen. Når du læser »Alt om Videnskab: Fortid & Fremtid«, kan du udforske verden gennem seks spændende og inspirerende emner: Forskning, teknologi, miljø, transport, rumfart og historie. Artiklerne dækker et bredt spektrum af forskellige temaer. Bliv klogere på alt lige fra magnetiske superkræfter til mærkelige dyrearter, robotter og virtuel virkelighed. Undrer du dig for eksempel over, hvad vi ved om Mars, eller hvordan det kan blive at…

1 Poler En magnet har to poler – en nordpol og en sydpol. 2 Magnetfelt Feltet rundt om magneten strækker sig i alle retninger og påvirker alle ladede partikler. 3 Kraftlinjer Jernspåner er magnetiske, så de vil lægge sig langs magnetfeltets usynlige kraftlinjer. 4 Modsætninger tiltrækkes Når to magneter vender i hver sin retning, vil de tiltrækkes af hinandens magnetfelt. 5 På rad og række Jernspånerne lægger sig på rad og række mellem nord- og sydpolen. 6 Ens poler frastøder hinanden Når to magneter ligger med samme pol mod hinanden, vil magnetfelterne frastøde hinanden. 7 Ingen steder at gå hen Jernspånerne trækkes fra hinanden, fordi de to magnetfelter påvirker hinanden.…

I industrien bruges magneter ofte til at fjerne uønsket metal. Under produktion af mad og medicin kan magneter for eksempel fjerne farlig forurening som løse bolte eller metalflager fra maskinerne. Inden for minedrift placeres store magneter over bælterne for at snuppe jernværktøj, nagler eller andre løse genstande, der kan skade maskinerne. Genbrug Jern og nikkel bruges i tusindvis af hverdagsprodukter og er derfor lette at genbruge. Af eller på Kranføreren kan løfte og slippe metallet ved at tænde og slukke for elektromagneten. Elektrisk strøm Elektricitet strømmer gennem aluminiumspolen på elektromagneten, så der dannes et magnetfelt. Elektromagnet Aluminiumstråd forstærker elektromagneten, så den er stærk nok til at løfte det tunge metalskrot. Magnetisk skrot Både jern, nikkel og stål er magnetisk, så skrot, der indeholder et eller flere af disse metaller, er…

En skive brød kan gå fra dejagtigt hvidt til forkullet og sort på få sekunder, men hvorfor bliver brød så let brændt? Svaret ligger i kemien. Brød i sin enkleste form er lavet af hvedemel, gær og vand. Melet indeholder kulhydrater og proteiner, og disse er nøgleingredienserne i en kemisk reaktion,-der hedder Maillard-reaktion. Sukkeret i brødet indeholder aldehyder med den kemiske betegnelse -CHO. Ved temperaturer over 140°C begynder disse at reagere med aminogrupperne (-NH2), der findes i aminosyrerne i proteinerne. Det er det første trin i processen, hvor brødet bliver ristet. Produkterne af disse reaktioner er ustabile og omorganiserer sig hurtigt til et amadoriprodukt. Det reagerer videre og skaber en mængde farverige produkter med udpræget duft og smag. Hvor hurtigt brødet bliver ristet er afhængig af sammensætningen. De forskellige sukkerarter…

JIBO, den netfinansierede kæmpesucces, bliver ofte kaldt verdens første familierobot. Ubevægelig og bare 28 cm høj minder den mere om en Pixar-figur end et menneske, men den skal ifølge producenten få hverdagen til at glide lidt mere gnidningsfrit. JIBO registrerer sine omgivelser med to højopløsningskameraer og 360-graders mikrofoner. Den kan genkende ansigter og forstå naturlig tale. Den kunstige intelligens har algoritmer, der hjælper den til lære mere om dig, tilpasse sig din levemåde og kommunikerer med dig via sociale bevægelser, skærmbilleder, fagter og lyde.…

»Et centralt træk ved NAOs programmering er, at han kan lære nye ting og udvikle sig« Øjne og ører NAO har to kameraer og kan genkende ansigter og genstande, mens de fire retningsbestemte mikrofoner kan genkende stemmer og afgøre, hvor lyden kommer fra. Kunstig stemme NAO kan læse højt fra internettet og kommunikere på 19 forskellige sprog. Ekkolod NAO beregner afstand til genstande og forhindringer ved hjælp af ultralydssendere og -modtagere. Gribehænder NAOs hænder kan gribe og manipulere ting. De modstandsfølsomme berøringssensorer fortæller, hvornår han har godt fat i noget uden at knuse det. Fødder Støddæmpende såler giver stille skridt, mens tryksensorer overvåger kontakten med genstande og hindringer. Infrarød kommunikation NAO kan tale med andre apparater via trådløst infrarød kommunikation. Berøringssensor Vi kan kommunikere med NAO via berøring. Tryk for…

Udslynget blod Opstår ofte når et blodigt våben svinges gennem luften og kaster bloddråber på en flade i nærheden. Skygge giver fantomaftryk Et tomt felt i et ellers ensartet stænkmønster afslører, at en genstand befandt sig der i gerningsøjeblikket. Aftørring og aftryk Aftørringer får vi, når blod gnides ud over en flade, mens aftryk opstår, når en blodig flade strejfer en anden flade. Udpustet blod Når blod kommer ud med åndedraget, danner det et særligt, tågeagtigt mønster, der ligner stænk sat med stor fart. Blodige fodspor Når en blodig genstand trykkes mod en ren flade, danner det et mønster. Det ses ofte i forbindelse med blodige fodspor.…

1 Y-snit Patologen skærer et Y-formet snit fra hver skulder til brystbenet og videre ned til maven. Det giver adgang til de vigtigste organer. 2 Ud med organerne Patologen tager alle de vigtigste organer ud af kroppen, vejer og undersøger dem. Han tager blod- og DNA-prøver og undersøger hjertet for eventuelle tegn på forgiftning. 3 Maveindhold under lup Maveindholdet afslører den afdødes sidste måltid. Man kan desuden beregne dødstidspunktet ud fra, hvor fordøjet maden er. 4 Hjerneundersøgelse Hjernen undersøges grundigt for skader eller unormale træk. Ofte lægger patologen den i formalin for at hærde den, så han kan dissekere den med større nøjagtighed. 5 Genindsætning Til sidst lægger patalogen alle organerne tilbage på plads i kroppen og syer Y-snittet til. Nu er prøverne klar til analyse.…

Traditionelle løgnedetektorer måler forandringer i fysiologiske værdier som blodtryk eller sved. Nøglen til at snyde dem er at give mærkelige svar på kontrolspørgsmålene. Det er nemlig disse svar, detektoren bruger som reference, når den måler dine reaktioner under selve afhøringen. Så hvis du øger dit blodtryk, vejrtrækning og svedafsondring, mens du svarer på kontrolspørgsmålene, kan detektoren ikke opdage dine løgne under selve afhøringen.…

Gaming og andre typer underholdning har været den vigtigste drivkraft bag udviklingen af denne teknologi. Det er spået, at det vil være hovedområdet for VR i årene der kommer, og der er allerede udviklet en masse tilbehør til at forstærke oplevelsen. Virtuix Omni er en bevægelsesplatform, hvor du kan gå eller løbe, mens du styrer en avatar i en virtuel verden i stedet for bare at sidde og ryste på hovedet, mens du trykker på en Xbox-kontroller. Der findes også Oculus Touch, et par trådløse kontrollerer, der får de virtuelle hænder til at føles som dine egne. På den måde kan du række hænderne ud og interagere med genstande i spillet.…

Der er nok længe til, at du tilbringer ferien på Mars, men du kan allerede nu udforske planeten med fødderne godt plantet på Jorden. NASAs udstilling, Destination: Mars, åbner på Kennedy Space Center i år, og her kan du besøge den røde planet ved hjælp af Microsoft HoloLens. Med VR-headsettet kan du opleve Mars-omgivelser, der er skabt ved at bruge virkelige billeder taget af Curiosity-robotten, mens Apollo 11-astronauten Buzz Aldrin fungerer som holografisk rejseleder.…

Præcis lige som mennesket lærer orangutangen ved at observere sine omgivelser. Den ser forældrene bruge redskaber og bruger dem selv. Der findes utrolige historier om orangutanger, der har set mennesker fiske, og så bruger en pind til at få fisken ud af nettet. Andre orangutanger bruger pinde til at rive mad, dyppe i honning, fjerne frø fra frugt med torne, spidde fisk i vandet og teste vanddybden. Den former også blade til at drikke vand af eller til at forstærke sit advarselsråb, hvis rovdyrene kommer.…

Kæmpeslange Den indiske klippepyton har en gennemsnitslængde på 3,5 meter, jager pattedyr og fugle og ruller sig omkring byttet for at kvæle det. Årvågne sanser Panteren er et natdyr med god hørelse og skarp lugtesans. De lange, følehår hjælper den med at komme frem gennem den tætte underskov om natten. To unger Hunpanteren føder normalt et kuld på to unger. Ungerne holder sig hos moren i to år. Panterens tilholdssteder De graciøse kattedyr lever i de nordøstlige dele af Afrika syd for Sahara, Centralasien og Kina. Jungleklatrer Pytonslangen er normalt at finde på jorden, men den kan også klatre i træer – og endda svømme. Snigende forfølgere Panteren benytter sig af overraskelsesmomentet, når den jager. Med sin graciøse fysik og mørke farve kan den skjule sig, indtil den angriber. Trækat…

Det er Solens fortjeneste, at vi i det hele taget eksisterer på denne fantastiske planet, men intet varer evigt. Når solen går mod sin afslutning, er det fordi den løber tør for brændstof. Kernen vil kollapse, da den ikke producerer nok energi til at stå imod den enorme tyngdekraft. De ydre lag vil så blæse sig op og gøre Solen til en rød kæmpe, der breder sig ud i Merkurs og Venus’ baner – og til sidst rammer Jorden. Til sidst bliver Solen en tæt, hvid dværg omringet af en skinnende gassky. Men det får ingen desværre – eller heldigvis – at se. Solen begynder først at løbe tør for brændstof om cirka fem milliarder år, men Jorden vil være ubeboelig længe før det.…

1912 – det år den første superledende magnet blev lavet 603 km/t – tophastigheden på det japanske magnet-tog -197°C – så kold var magneten i prototypen til Lexus’ flyvende skateboard Fe, Ni,Co – de tre magnetiske grundstoffer: Jern, nikkel og kobolt I tusindvis af år har folk kendt til magnetisme, men i lang tid vidste man kun ganske lidt om det. De gamle civilisationer i Hellas og Kina kendte til en naturlig, magnetisk sten, der blev fundet i byen Magnesia i Lilleasien – navnet magnet stammer måske fra det græske magnetos, der betyder sten fra Magnesia. Kineserne kaldte den «sten som kan give nålen retning» og senere blev magnetstenen, der i dag kaldes magnetit, også brugt til at bygge kompas. I middelalderen kom kompasset til Europa, og sømændene tog det…

Størstedelen af den elektricitet, vi bruger, bliver produceret ved hjælp af elektromagneter – for uanset om udgangspunktet er kul, olie, vind eller bølger, skaber vi strøm ud fra de samme grundprincipper. Det er også magneterne i elektriske motorer, der får bilhjul og vaskemaskine-tromler til at dreje rundt, de driver køleskabskompressorer og meget mere. Magneter bruges også til at producere de vibrationer, der skaber lyd i en højttaler eller et par høretelefoner, og det er dem, der krypterer data i magnetstriben på dit betalingskort, og som lagrer information på din harddisk. Forskere bruger magnetisme, når de skal studere universet. I laboratorier bruges magnetisme til at undersøge kemiske strukturer via kernemagnetisk resonans (MR), og den samme teknologi gør det muligt for læger at se ind i menneskekroppen uden at operere. Uden magneter…

Ingen navigation I ukendt farvand er opdagelsesrejsende afhængige af kompas for at finde vej. Et kompas er en flydende magnetisk nål, der peger mod Jordens magnetiske nordpol. Det første brugbare kompas blev opfundet i 1274 – og uden det havde Columbus aldrig fundet Amerika. Ingen radar eller mikroovn Både radiobølgerne i en radar og mikrobølgerne, som du bruger til at lave mad, produceres af magneter. En stærk magnet bøjer elektronernes bane, så de flyver forbi nogle specialdesignede hulrum. Når de passerer hulrummenes åbninger, dannes et elektromagnetisk felt, der bringer hulrummene i elektromagnetisk resonans – og det skaber strålerne. Ingen køleskabsmagneter Det virker måske som en lille ting, men disse små magneter trodser hver dag tyngdekraften, som de klamrer sig til køleskabsdøren – en sød lille påmindelse i hverdagen om den…

Magnetisme er årsagen til både vejret i verdensrummet og koronale masseudbrud, der kan forstyrre GPSsignaler og telefonsamtaler. Men den er også kraften bag de forbløffende smukke nord- og sydlys. Så vidt vi ved, er næsten alt plasma i universet magnetisk. Når ladede partikler flagrer forbi hinanden, opstår en elektrisk spænding, som igen generer et magnetfelt. Det sker inde i stjerner, i kosmiske støvskyer og i Mælkevejens spiralarme. Svingninger i magnetfelterne kan slynge ladede partikler ud i rummet, og når disse kolliderer med et andet magnetfelt, kan det få store konsekvenser. Jorden har sin egen indre dynamo, der forvandler planeten til en kæmpe stavmagnet.…

Neutronstjerner opstår, når enorme stjerner kollapser. Når en stjerne løber tør for drivstof, vil de ydre lag trækkes ind mod kernen og danne en sammenpresset masse, der er så tæt, at en teske af denne masse vil veje det samme som 900 pyramider. En magnetisk stjerne er en neutronstjerne med et ekstremt stærkt magnetfelt – men ikke alle neutronstjerner er magnetiske stjerner.…

1 Brød Brød indeholder protein (aminosyrer) og kulhydrat (sukker). 2 Varme Ved temperaturer over 140°C begynder aminosyrene og sukkerarterne at danne forbindelser. 3 Glukosamin Sukker og aminosyrer blander sig og danner ustabile forbindelser som kaldes glukosaminer. 4 Ketosamin Glukosaminerne omdanner sig til amadoriprodukter – også kaldet ketosamin. 5 Produkter Ketosaminerne fortsætter med at reagere og danner forskellige kemikalier med en særlig duft og smag.…

Når du kigger i spejlet, er billedet af dig selv spejlvendt. Du ser dig selv forkert hver dag. Hvis dit ansigt var symmetrisk, ville det ikke gøre nogen forskel, men siden det har en lille asymmetri, har du et omvendt billede af dig selv i hovedet. Derfor kan det se skørt ud, når du ser et rigtigt billede af dig selv Lyden af din egen stemme kan være endnu værre. Når du hører andre tale, går lyden gennem luften som vibrationer og rammer trommehinden, der begynder at vibrere. Det bevæger væsken i det indre øre, som rammer de små hår, der sender signaler til hjernen. Når du selv taler, når lyden frem til øret på en anden måde. Du fanger ikke bare vibrationerne i luften, du mærker dem også inde…

Det er normalt at høre en sang eller melodi på repeat inde i hjernen, og de fleste af os har oplevet det. For mange er det en ugentlig oplevelse. Spiller du musik, synger eller lytter meget til musik, kan det forekomme oftere. Selv de fleste ofte først nævner det, når det bliver irriterende, er det ikke altid ubehageligt. Disse melodier hører under samme kategori som spontane minder og flyvske tanker og virker som forstyrrende tanker uden for vores kontrol. Det er udfordrende at komme til bunds i videnskaben bag, da forskerne må stole på subjektive beskeder fra deltagerne gennem dagbøger, der registrerer forekomsten af fænomenet og hvor effektive de forskellige strategier er for at få det til at forsvinde. »Det er normalt at høre en sang på repeat inde i…

NAO er en af de mest avancerede menneskelignende robotter, der nogensinde er blevet bygget – og en af de sødeste. Han er 58 centimeter høj og fuldstændig programmerbar, autonom og interaktiv. Han kan gå, danse, synge, føre samtaler og køre i sin egen lille robotbil. Den lille fyr har udviklet sig konstant, siden han dukkede op i 2006 og er i øjeblikket i sin femte inkarnation, NAO Evolution. NAO registrerer sine omgivelser ved hjælp af sensorer, kameraer, mikrofoner, afstandsmålere og berøringsflader. I dag kan han genkende folk, tolke sindsbevægelser og til og med blive venner med de, der behandler ham godt. Det svarer til de emotionelle færdigheder hos en etårig. Med et batteri, der holder mere end halvanden time og en elektrisk drevet krop med 25 graders bevægelighed i leddene,…

Gulvvask Automatiske støvsugere som iRobots populære Roomba, kortlægger et rum og finder vejen rundt på gulvet ved hjælp af tilfældige bevægelser, mens de gør rent. Scooba, Roombas lillesøster, kan støvsuge og vaske gulve samtidig. Nådesløst vækkeur Vækkeursrobotten Clocky er en god nyhed for de, der kæmper med at komme op om morgenen. Hvis de døser hen igen efter at have stoppet alarmen, triller Clocky ned fra natbordet og finder et gemmested at bræge fra. Plæneslåning Robomow snyder teenagere for fekstra lommepenge ved at svanse rundt som en udendørs udgave af Roomba og holde plænen velfriseret. Den tackler alle typer græs og skråninger på op til 20 grader – og den søger dækning straks den mærker regn i luften. Tøjvask I 2010 lykkedes det forskere ved Berkeley-universitetet at programmere robotten PR2…

En obduktion kan tage flere timer at gennemføre, og derefter må man ofte vente i månedsvis på resultaterne. Det forsinker den kriminaltekniske efterforskning og er en ekstra stressfaktor for de efterladte. Desuden mener forskere, at mere end 10 procent af alle obduktioner er utilfredsstillende, så mange mistænkelige dødsfald ikke får nogen forklaring. Den nye virtuelle obduktion, der ofte kaldes virtuktion, skal lette arbejdet og give hurtigere resultater. Det fine ved princippet er at det bevarer en virtuel udgave af liget, som kan undersøges og analyseres igen og igen. Det øger præcisionen, da forskellige eksperter kan undersøge liget samtidigt – hvilket ville være umuligt under en normal obduktion. En stor fordel ved virtuktioner er også, at du kan foretage undersøgelser på en ikke-destruktiv måde. Mange familier vil helst undgå, at deres…

Lægemidler og narkotika kan hæmme reaktionsevnen, påvirke vurderingsevnen og stimulere til at tage større risiko – og alt dét kan reducere et menneskes evne til at køre sikkert. Det er vigtigt at huske, at det ikke kun er ulovlige præparater, der skaber problemer. Folk på receptmedicin kan være lige så farlige, hvis de ikke følger lægens anvisninger. Det er et globalt problem, at folk doper sig bag rattet. Der findes ikke nogen sikker narkotest, der kan benyttes ude på vejen, og derfor tror mange, at de kan tillade dig at køre i påvirket tilstand. De er som regel mere bange for at at blive pågrebet for besiddelse. Storbritannien og USA har i høj grad benyttet sløvhedsprøver for at afsløre narkotikapåvirkning, men disse prøver er unøjagtige, og de siger intet om,…

»Der strømmer mere blod til hjernen, når du lyver.« Forskellige perspektiver Ved at bevæge dig rundt på gerningsstedet kan du se det fra forskellige personers perspektiv. Det kan ofte forklare, hvorfor de ikke har opfattet hændelsen på samme måde. Kuglebaner Den røde og gule stribe viser kuglens bane – og dermed hvor tæt bestemte personer var på at blive skudt. Offerets position Ved at bevæge dig rundt på gerningsstedet kan du få overblik over, hvor de forskellige mistænkte, vidner og ofre befandt sig.…

»Hundredvis af banebrydende brugsområder er under udforskning.« Dette er året, hvor virtuel virkelighed vil ændre livet, som vi kender det. I hvert fald hvis vi skal tro forskningen fra Deloitte, som forudser salgstal på over én mia. dollar i 2016, når Oculus Rift og hovedmonterede enheder fra Sony, HTC og PlayStation endelig bliver lanceret. »Hovedmonterede skærme vil blive lige så almindelige som brødristere,« siger dr. Albert ‘Skip’ Rizzo, direktør for Medical Virtual Reality ved University of Southern Californias Institute for Creative Technologies. »Du bruger den måske ikke hver dag, men alle vil anskaffe sig en.« Uanset om du vil rejse ind i dine computerspil eller udforske steder langt væk fra din dejlige sofa derhjemme, kommer virtual reality til at indlede en helt ny epoke inden for hjemmeunderholdning. For nogle mennesker…

Forestil dig, at du kan besøge det ydre rum eller gå ved siden af en dinosaur i stedet for bare at læse om det i en bog. Virtuel virkelighed kan forandre måden, hvorpå man underviser i mange fag i skolen. »Virtuel virkelighed giver os et nyt syn på verden. For første gang i menneskehedens historie kan vi gå en mil i en andens sko«, siger David Whelan, CEO i Immersive VR Education. Apollo 11-oplevelsen lader dig for eksempel gå på Månen som Neil Armstrong. Det er meget stærkere end at læse om månelandingen i en bog, siger han. Virtuel virkelighed kan revolutionere uddannelse på samme måde som læsning og skrivning gjorde det for tusindvis af år siden.…

Nej. Telefonen er faktisk beregnet til at lade op om natten. Ladekredsløbet bliver deaktiveret, når batteriet er fuldt opladet, så du kan ikke overoplade det, uanset hvor længe opladeren er koblet til. Hvis du derimod aldrig kobler telefonen fra opladeren, vil batteriet efterhånden miste kapacitet. Hvis telefonen er ladet fuldt op i et helt år, vil batteriet miste 20 procent af sin kapacitet, mens et halvt opladet batteri til sammenligning kun vil miste 4 procent.…

I alle batterier sker der en kemisk reaktion. Det er derfor, batterier kan producere elektrisk strøm. Inde i et batteri findes der to elektroder, anode og katode, der er lavet forskellige metaller, samt en elektrolyt, der typisk består af syre. Den kemiske reaktion mellem elektroderne og elektrolytten skaber en strøm af elektroner fra anoden til katoden, når batteriet er sat til. Denne elektronstrøm er det, vi kalder elektrisk strøm. Efterhånden som vi bruger batteriet, bliver elektroderne og elektrolytten mindre effektive. Hvis vi bruger et almindeligt batteri, vil det efterhånden stoppe med at virke, og vi siger, at batteriet er tomt. Når vi oplader et genopladeligt batteri, sender vi elektrisk strøm gennem batteriet den modsatte vej, så den kemiske reaktion bliver vendt. Dermed bliver elektroderne og elektrolytten sat tilbage til en…

Axolotl Hvis denne salamander mister sine lemmer, vokser de ud igen. Sommerfugløgle Dette vietnamesiske krybdyr kan klone sig selv aseksuelt. Dumpo-blæksprutte Denne lille blæksprutte svømmer rundt med sine store, ørelignende finner. Glasfrø Denne frø er så gennemsigtig, at du kan se de indre organer. Panopea generosa Denne enorme kammusling kan leve i langt over hundrede år. Ninjasnegle Denne snegletype skyder pile med afrodisiakum efter potentielle mager. Rosa bæltedyr Det mindste af bæltedyrene kan «svømme» under ørkensandet. Nyseabe På grund af sin opstoppernæse kommer der ofte regn ind i næsen – og så må den simpelthen nyse det ud igen.…

1 Pjusket pels En tyk pels beskytter mod insekter og får bjørnen til at se større ud. Det skræmmer både rovdyr og giver ungerne noget at holde fast i. 2 Lange kløer De lange, krogede kløer er perfekte til at grave i løs jord, klatre i træer, grave myrer og termitter frem og holde en bikage. 3 Nyttig snude Bjørnen har en lang tunge og bevægelige læber. Den blæser jord og forhindringer væk for at få fat i de smagfulde godbidder i termit-hullerne. 4 Specialtænder Et mellemrum mellem de skarpe tænder i overmunden betyder, at bjørnen kan suge favoritmaden – termitter, myrer og honning –til sig med høje slubrelyde. 5 Smarte næsebor Læbebjørnen kan åbne og lukke næseborene, så den undgår at få jord og insekter i næsen, mens den…

Verdens største vulkaner kaldes supervulkaner. De kan sprøjte mere end 1.000 kubikkilometer materiale ud i atmosfæren og er dermed tusind gange kraftigere end Mount Saint Helens-udbruddet i 1980 – USAs mest ødelæggende udbrud gennem tiden. Geologer har aldrig observeret en supervulkans udbrud, men ved at studere tidligere tilfælde kan de drage nogle alarmerende slutninger. Sådanne udbrud kan få det til at regne med sten og starte brande på størrelse med Europa. Alligevel er det gasmængden i atmosfæren, der kan føre til en virkelig katastrofe for menneskeheden. Under et superudbrud vil en varm sky med gas skydes næsten ud i atmosfæren. Den vil sprede sig som et tæppe af sulfatpartikler ud over jordkloden, hvor det vil blive liggende i årevis og føre til en lang vulkansk vinter. Tæppet vil reflektere og…

En pandemi er en smitsom sygdom, der spreder sig over flere kontinenter – og har ramt os flere gange gennem historien. Til trods for mange medicinske gennembrud, er det kun et spørgsmål om tid, før det sker igen. Nutidens høje standarder inden for hygiejne og medicinsk forskning betyder, at fortidens smitsomme sygdomme ikke er lige så truende som tidligere, men globalisering og øget befolkningstæthed gør os mere sårbare over for den næste pest. I 2003 spredte SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome), en slags lungebetændelse, sig til seks af verdens syv kontinenter på få måneder og ramte cirka 8.000 mennesker. 750 mistede livet. For nylig ramte ebola os. Det er en meget aggressiv virusinfektion fra Vestafrika – og ifølge WHO har virusset dræbt flere end 11.000 mennesker. Det skabte panikstemning over…

Du afskriver måske panikken om kunstig intelligens som et resultat af for meget sci-fi, men når verdens dygtigste teoretikere begynder at bekymre sig, bør vi måske høre efter? Stephen Hawking, Bill Gates og Elon Musk har alle ytret deres bekymring og mener, at vi ikke er klar over, hvor hurtigt udviklingen går. De mener, at kunstig intelligens kan blive en reel trussel. Musk og Hawking stod også bag en underskriftskampagne med tusindvis af verdens ledende teknologieksperter for et forbud mod brug af selvtænkende våben.…

Nogle af elektromagneterne i partikel-acceleratoren LHC (The Large Hadron Collider) i CERN kan skabe et elektromagnetisk felt, der er 100.000 gange stærkere end Jordens eget. Flere end 1.200 gittermagneter bruges til at bøje partiklernes bane, mens de strømmer rundt i ringen, og hver magnet vejer lige så meget som en lastbil. Den kaldes en Compact Muon Solenoid og er den største cylinderformede magnet i verden.…

1 Hydrogen Normalt peger hydrogenatomerne i kroppen i alle mulige retninger. 2 Stærkt magnetfelt MR-scannerens magnetfelt får hydrogenatomerne til at pege i samme retning. 3 Radiobølger stimulerer Radiosenderen udsender radiobølger, der giver protonerne energi, så de kommer på et stadie med høj energi. 4 Afspænding Radiobølgerne slukkes, protonerne frigiver energien og vender tilbage til deres oprindelige form. 5 3D-billede Frigivelsen af energien skaber et mønster af radiobølger, der kan bruges til at lave et 3D-billede.…

1 Lav et anagram eller sudoku Studier ved Western Washington University viste, at anagrammer eller enkle sudoku-opgaver kunne give en pause fra melodien. Tilpas udfordrende opgaver var mest effektive, mens komplicerede opgaver fik tankerne til at vandre. 2 Tyg tyggegummi Forskere ved universitetet i Reading prøvede at give frivillige tyggegummi efter de havde hørt en fængende sang. Bevægelsen i kæben skulle angiveligt forstyrre kortidshukommelsen og evnen til at forestille sig lyde i hovedet. 3 Skift sangen ud I studier fra Finland og England rapporterede en lille procent af deltagerne af de brugte andre sange som distraktion. Når de lyttede til populære klassikere, blev de distraherede fra den uønskede sang i hovedet.…

Kommunikationshjælper JIBO får videosamtaler med venner og familie til at virke som om, I er i samme rum. Ringer du udefra, kan du få robotten til at se på en bestemt person – kameraet følger naturligt med, når personen bevæger sig. Kommer en ny person ind i samtalen, drejer JIBO sig automatisk mod vedkommende. Eventyrfortæller JIBO overøser sine legekammerater med eventyr og historier krydret med lydeffekter, animeret grafik og fysiske bevægelser. Ved hjælp af sensorer og interaktiv software kan den hele tiden tolke tilhørernes reaktioner og forholde sig til dem. Fotograf Med de to højopløsningskameraer kan JIBO genkende ansigter, identificere personer og følge al aktivitet omkring sig. Ud fra bevægelser og smil finder den det ideelle øjeblik til at knipse et billede – og ellers venter den pænt, til du…

NAO tolker menneskers følelser ved at analysere forskellige nonverbale holdepunkter. Han tolker ansigtsudtryk, fagter, hvor tæt på personen står, hvor ophidset vedkommende er, og hvor højt vedkommende taler i forhold til sit normale toneleje. Robottens forståelse af humører er skabt ved at lade professionelle skuespillere demonstrere disse nonverbale signaler, og i dag rammer han rigtigt i syv ud af ti tilfælde. Han er programmeret med nogle grundregler for, hvad der er godt, og hvad der er skidt for ham, hvilket hjælper ham med at forholde sig rigtigt til de følelsesudtryk, han observerer. NAO kan også selv udtrykke følelser via kropssprog og fagter som at skælve, hvis han er bange. Han bruger også verbale udbrud, lydeffekter og farvet lys i øjnene. Ved hjælp af computeralgoritmer lærer han nye udtryksformer ved at…

Pepper er den første autonome sociale robot, der er beregnet til at bo sammen med mennesker. Ligesom os tolker han følelser ved at analysere ansigtsudtryk, tone og fagter, så han kan føre meningsfyldte samtaler. Han er 1,20 meter høj, høflig og kan trille autonomt omkring i op til 14 timer ad gangen. Han ved endda selv, hvornår han skal lades op. Pepper lærer af sit samvær med mennesker, og han uploader sine erfaringer til netskyen, så han og andre Peppere kan udvikle en fælles intelligens. Siden juni 2014 har mobilbutikskæden SoftBank i Japan brugt Peppere til at tage imod kunder og ekspedere dem. De første 1000 eksemplarer kom på markedet i juni i år – og var udsolgt på under ét minut. Mikrofoner Fire mikrofoner afgør, hvilken retning lyden kommer…

At rekonstruere et gerningssted er en af kriminalteknikernes sværeste opgaver. Det viser sig især, når de vidner i retten. Det er vigtigt, at både dommeren og eventuelle nævninge kan skaffe sig indgående kendskab til gerningsstedet for at kunne tage stilling til, hvad der skete og i hvilken rækkefølge. Uden levende billeder af gerningsstedet har det været meget svært. Billeder og andet materiale, der fremlægges for dommeren, efterlader ofte meget til fantasien. En kombination af MR, CT, laserscanning, filmoptagelser, øjenvidneforklaringer og virtual reality-briller har nu givet os Oculus Rift, det kriminaltekniske holodeck. Men denne nye teknologi vil alle tilstedeværende i en retsal snart kunne bevæge sig gennem gerningsstedet i skarp 3D. Holodecket er opkaldt efter den virkelighedssimulerende installation i Star Trek og har den fordel, at den kan forenkle en situation…

Sådan kan du lave din egen kriminaltekniske analyse for at se, om nogen har blandet skumle ting i din drink. Det er altid svært at bevise, at nogen har fået tilsat skumle stoffer i drinken. I mange år er der blevet sat spørgsmålstegn ved sådanne påstande, og symptomerne, offeret beskriver, er blevet tolket som alkoholrus. Problemet er, at der ikke er noget spor. Det tilsatte stof er ofte totalfordøjet, når offeret anmelder forbrydelsen, og glasset er som regel vasket op eller forsvundet. Med pd.id, som står for Personal Drink Identification Device, kan du nu selv tjekke om din drink er dopet. Testen er på størrelse med et USB-stik og skal bare dyppes i drinken, så analyserer den væskens bestanddele og sammenholder dem med en database over kendte drinks og tilsætningsstoffer.…

Ingeniørkunst Virtual reality kan virkeliggøre ideer og hjælpe ingeniører med at forbedre dem, inden de går i produktion. Militær Øvelser på den virtuelle slagmark hjælper soldater med at forberede sig på virkelige militæroperationer. Computerspil Du skal ikke bare spille en figur – men være figuren. VR kan bringe dig ind i de forskellige spilleuniverser. Medicinsk Fra kirurgisk assistance til behandling af posttraumatisk stressyndrom. VR bidrager allerede til at redde liv. Rumforskning Det næste kæmpeskridt for menneskeheden bliver virtuelt – det hjælper os med at udforske verdener uden for vores egen.…

»Gaming er spået til at være hovedområdet for VR.« Sikkerheden først Støttering og sikkerhedsseler holder dig fast i trædemøllen, så du ikke falder ud. Naturlig bevægelse Specielle lavfriktionssko får dine fødder til at glide over den konkave trædemølle, så du får 360 graders bevægelse. Trådløst setup Virtuix Omni kobles til en VR-brille via Bluetooth og passer samme med det meste nye VR-tilbehør. Smart sporing Sporingspuder i skoene hjælper spillet til at vide, hvilken retning du begiver dig i.…

Hvordan bruger I VR i behandlingen af posttraumatisk stresssyndrom? En typisk behandlingsmåde for PTSS er langvarig eksponeringsterapi. Man beder patienterne lukke øjnene og forestille sig det traume, de har gennemgået, som om det foregår her og nu, og får dem til at beskrive det for sig. Ved at gentage dette i trygge og stimulerende omgivelser kan angsten, det fremkalder i dem, aftage. Det kan lyde kontraintuitivt i starten, men der er lavet meget forskning, der underbygger dette. Det, vi gør med VR, er ganske enkelt at fremkalde denne tilnærmelse, der tidligere kun foregik i fantasien, i en dybtgående VR-simulation. Vi har udviklet 14 forskellige virtuelle verdener, der repræsenterer et varieret udvalg af erfaringer, og behandleren kan justere dem i samtid – for eksempel ved at ændre tidspunktet på dagen eller…

Arkæologi Med VR-briller kan arkæologer gå omkring på steder, som de kunne have set ud i fortiden. Det giver dem en bedre forståelse af, hvordan livet var dengang. Det gør det også muligt at se gamle steder, der ellers er for langt væk eller for farlige til at besøge fysisk. Efterforskning Baseret på sags-oplysninger og fotos kan man skabe 3D-rekonstruktioner af gerningssteder og undersøge dem med VR-briller. Dermed kan efterforskerne og endda juryen undersøge stedet i detaljer uden at ødelægge bevismateriale, så de kan danne sig et billede af, hvad der kan være sket. Sport Ud over at skabe en mere dybtgående måde at se sportsbegivenheder derhjemme på, kan VR bruges til at forbedre udøvernes ydeevne. Ved at træne i en virtuel simuleret situation kan kropsbevægelserne registreres i realtid, hvilket…

De fleste trådløse opladere bruger elektromagnetisk induktion. Ladeenheden indeholder en ledningsspiral, og når der sendes vekselstrøm gennem den, dannes der et pulserende magnetisk felt. I den anden ende har telefonen sin egen spiral, der reagerer på magnetimpulserne og begynder at danne en tilsvarende vekselstrøm. Og det er denne vekselstrøm, der omdannes til jævnstrøm og oplader enheden. Trådløs opladning er ikke lige så effektivt som ved hjælp af en ledning, og enheden skal placeres meget tæt på laderen, da magnetfeltet bliver svagere og svagere på afstand. Et firma ved navn uBearn har for nylig lanceret et trådløst ladesystem, der fungerer over længere afstande. Det er baseret på ultralydbølger, der omdannes til elektricitet i telefonen ved hjælp af piezoelektriske omformere. Starbucks har efter sigende været i dialog med uBearn for at indføre…

Rudyard Kiplings litterære mesterværk Junglebogen blev udgivet for første gang i 1894. Siden dengang er historien om menneskedrengen Mowgli, som voksede op blandt ulve og var på flugt fra den menneskeædende tiger Shere Khan, blevet udødeliggjort af selveste Walt Disney i tegnefilmen fra 1967. Nu er den højtelskede historie moderniseret i Hollywood med utrolige computeranimerede dyr og en stjernespækket rolleliste, der giver liv til blandt anden den sorte leopard Bagheera og læbebjørnen Baloo. Men hvordan er livet i junglen egentlig? Hvor stor er ligheden med filmen, og hvor lever de virkelige dyr? Kipling baserede sin ikoniske historie på livet i den frodige, indiske jungle i regionen, der i dag hedder Madhya Pradesh. Her er der beskyttede områder og tropiske skove, der grænser op til åbne græssletter og sumpede floder og…

Rede Orangutangen er perfekt tilpasset et liv i træerne og sover i reder på grenene beklædt med blade og græs. Paraplyer Orangutangen er nogle gange set med store blade, der beskytter mod regnen. Hannen Han-orangutangen er meget større og har store fedtfolder i ansigtet. Føde Orangutangen spiser mange forskellige slags frugt, honning, bark og insekter. De lange fingre gør det nemt at lede efter mad. Fra træ til træ Den svinger sig mellem træerne med armene – effektiv træning der holder armene stærke. Fleksible fødder Ud over fire lange fingre og en tommeltot har orangutangen også fire lange tær og en storetå. Babyer på armen Orangutangen er normalt en eneboer, men hunnen har ofte en eller to babyer med sig. Utrolig hukommelse Orangutangen kan huske hvor den finder hundredvis af…

NOGEN HÆVDER, AT 99,9 PROCENT AF ALLE RACER SOM HAR LEVET PÅ JORDEN, ER UDRYDDET. BLIVER MENNESKET DEN NÆSTE? Hvor mange atombomber skal der til for at ødelægge Jorden? Udbrud…

Asteroider er store, stenede objekter i verdensrummet, som er lige så gamle som planeterne i solsystemet. De suser i en bane rundt om solen præcis lige som Jorden og de andre planeter. En gang imellem krydses vores veje, men nedslag på størrelse med det, der gjorde livet surt for dinosaurerne, hører til sjældenhederne. Men en asteroide på bare en femtedel af størrelsen kunne også have været katastrofal for vores civilisation. Med en energi, der er 10 gange så kraftig som Hiroshima-bomberne, kan selve nedslaget ødelægge alt inden for en radius på 300 km. Støv og nedfald i atmosfæren ville sætte gang i en kunstig vinter og det meste plante- og dyreliv ville uddø. Hvis asteroiden havde ramt havet, ville den have skabt enorme tsunamier, tilintetgjort hele kystlinjer og sendt havvand…

Gammastråler er universets allerkraftigste energiudbrud. De opstår, når massive stjerner eksploderer og udsender kraftige og intense gammastråler. De kan vare fra en brøkdel af et sekund til flere timer. Under gammastråling udsendes der mere energi på ti sekunder end solen producerer i løbet af hele livet. Hvis vi skulle være så uheldige at blive ramt af sådan en dødsstråle, vil følgerne være katastrofale. Den sensitive, kemiske balance i atmosfæren vil blive kraftigt forstyrret og ozonlaget blive tilintetgjort. Alt liv på Jorden bliver derefter udryddet af den farlige ultraviolette stråling. Vidste du, at?  Gammastrålernes efterglød skinner i hele det elektromagnetiske spektrum.…

1 Stjernedød Når massive stjerner løber tør for brændstof, vokser de til røde kæmper. Når de er helt tørlagte, kollapser stjernen under sin egen tyngdekraft og knuser kernen til et sort hul. 2 Supereksplosion Varmen, der produceres under kollapset, sender partikler ud fra kernen i voldsom fart. Når de støder ind i stjernens ydre lag, skaber de en ekstrem eksplosion, der varer i flere dage, uger eller måneder. 3 Udsending af stråler Det snurrende sorte hul trækker masse ind og sender tynde stråler med intens energi ud langs hullets rotationsakse. Det opfatter vi som intense glimt af højenergiske gammastråler.…

Vi har allerede set det ske i film som I, Robot, 2001: A Space Odyssey og Terminator. Computerforskere mener nu, at vi begynder at nærme os øjeblikket, der omtales som teknologisk singularitet, hvor maskiner med selvbevidsthed og intelligens overgår menneskene. Herefter er det umuligt for os at forudse, hvad der vil ske. En overlegen, kunstig intelligens er per definition umulig for os at forstå, og hvis de nye herrer bestemmer sig for at udslette os, er der intet, vi kan gøre, for at stoppe dem. Vidste du, at?  Ingeniører har allerede udviklet en maskine, der kan skabe en bedre version af sig selv.…