Indholdsfortegnelse for Kroppen 2 i Alt om videnskab

Menneskekroppen er et mesterværk. Den kan opnå en imponerende hurtighed, smidighed og styrke, samtidig med at den er så nøje afstemt i sin kompleksitet. Det gør vores krop til noget enestående blandt alle arter på Jorden. Og den overgår alt, vi mennesker nogensinde har skabt. Derfor skal du passe godt på dig selv. I denne anden bog om kroppen ser vi nærmere på de medicinske fremskridt, som videnskaben har gjort inden for både fysisk og mental sundhed. Du vil lære en masse om søvn og søvnforskning, kroppens naturlige respons på fare – og om alle de sanser, du ikke tænker over, at du har. Du får forklaringer, du aldrig før har set, og vi udforsker menneskekroppen, som det ikke tidligere er gjort. Bogen indeholder flotte illustrationer af kroppens anatomi, detaljerede…

Før den moderne medicins tidsalder var vi magtesløse over for menneskroppens fejl og mangler, men i dag har vi mulighed for at gribe ind. På en måde er vi på nogle områder allerede overmenneskelige. Sygdomme, der udgjorde en stor trussel for vores forfædre, holdes i dag i skak af vacciner, og millioner af mennesker lever med implantater i ører, øjne og hjerte. Præcisionskirurgi kan reparere skrøbelige strukturer i kroppen, og med genteknologien kan vi forudse og forebygge sygdom, ligesom vi kan udvikle nye behandlings former. Gennem teknologiske fremskridt oplever vi en dramatisk vækst i mulighederne for at forstærke vores biologi, og fremtidens teknologi vil kunne forbedre menneskekroppen væsentligt i forhold til, hvordan naturen selv har udviklet den. Forskning i aldringsprocesser giver håb om at forsinke, standse og tilmed reversere aldringen,…

Forskere ved Ohio State University og centret for genterapi ved Nationwide Children’s Hospital i Ohio har gransket virkningen af to molekyler, som har med musklernes vækst at gøre. Myostatin hæmmer normalt muskelvæksten, mens follistatin blokerer for myostatinets funktion og fremmer dermed muskelvækst. Mennesker og dyr med defekter i genet for myo statin har langt større muskler end normalt. Derfor undersøgte forskerne, om man ved at øge mængden af myostatin-blokkeren follistatin ville få samme effekt. Gennem genterapi forsynede de musklerne på nogle aber med follistatin-gener, og abernes muskulatur blev forøget i både styrke og og størrelse med omkring 25 %. Superkræfter er én ting, men superregenerering kan være langt bedre. Forskere ved Duke University i North Carolina har udviklet laboratorieteknikker til at dyrke muskler, og ved at genskabe det unikke miljø,…

De nyeste armproteser er tætpakket med teknologi. Hver finger har egen motor, og fingrenes position kortlægges kontinuerligt af mikroprocessorer. Ved hjælp af tryksensorer justeres grebet automatisk, hvis det begynder at slippe, og bevægelse styres af brugerens eget nerve system, ved at protesen registrererer bittesmå elektriske signaler under huden i arm eller skulder eller tilmed nervesignaler i hjernen. Den seneste udvikling af proteser giver brugere mulighed for at føle og opleve berøring. Forskere ved Case Western Reserve University i Ohio er lykkedes med at koble tryksensorer til nervesystemet hos deres patienter, så de derved har kunnet føle tryk og tekstur.…

Forskere kan omprogrammere celler, således at de glemmer, hvilken opgave de har og bliver pluripotente celler igen. Disse pluripotente celler er umulige at skille fra de stamceller, man finder hos et foster tidligt i svangerskabet, og kaldes for inducerede pluripotente stamceller (IPSC’er). Sådanne IPSC’er kan bruges, hvor i kroppen der er behov for dem – de giver ganske enkelt sig selv de samme opgaver og det samme udseende som de øvrige celler i samme område. IPSC’er er mere pålidelige end stamceller, der fremdyrkes fra et doneret embryo (betegnelse for menneskefosteret indtil de første otte uger efter undfangelse). Det skyldes, at kroppen oftere godtager stamceller, som den selv har produceret. Disse celler kan bruges i behandlingen af degenerative sygdomme som f.eks. Parkinsons syge. Man kan bl.a. også behandle skaldethed på denne…

Prokaryote celler har en meget enklere opbygning end deres eukaryote modstykker. De er op til 100 gange mindre og forekommer stort set kun i forskellige bakterierarter. Prokaryote celler har færre funktioner end andre celler, og derfor er der ikke behov for den hovedcentral, som kernen udgør. I prokaryote celler flyder DNA’et frit rundt inde i cellen i stedet for at være i en kerne. De har ingen kloroplaster og ingen membranbundne organeller. De deles ikke gennem mitose – celledeling, som giver to helt identiske celler – eller meiose – celledeling, hvor antallet af kromosomer halveres (det er f.eks. sådan, kønsceller dannes). Den prokaryote celledeling er kønsløs, hvilket vil sige, at DNA-molekylerne kopierer sig selv i en proces, som kaldes for binær fission (cellen deles i to halvdele).…

C1 (atlas) Dette er ryghvirvlen, der forbinder rygraden med kraniet. Den er opkaldt efter titanen Atlas, som bar hele himmelhvælvingen på sine skuldre. Nakkehvirvler Dette er de mindste ryghvirvler, og det er dem, der holder nakken og hovedet oppe. Vi har syv nakkehvirvler, som sidder mellem kraniet og brysthvirvlerne. Formen på C1, C2 og C7 skiller sig meget ud i forhold til de andre hvirvler. C2 (axis) C2 er base for C1 (atlas), og når du ryster på hovedet, sker næsten al bevægelse her. Dette led kaldes det atlantoaksiale led. Brysthvirvler Brysthvirvlerne er de mellemstore ryghvirvler. Disse hvirvler bliver større ned over rygraden. Ribbenene fæster desuden til de 12 brysthvirvler, hvilket gør dem let genkendelige. Mellemhvirvelskiver Disse bruskskiver danner et led mellem hver hvirvel og virker samtidig som bindevæv og…

Vores rygmarv er en uhyre kompleks struktur bestående af nerveceller og et tykt lag beskyttende bindevæv. Rygmarven er inddelt i 31 forskellige sektioner. Den er 43-45 centimeter lang og strækker sig fra hjernen til mellemrummet mellem første og anden lændehvirvel. Selv om udtrykkene “grå substans” og “hvid substans” oftest bruges, når vi taler om hjernen, findes begge dele også i rygmarven. I den hvide substans ligger nervecellernes udløbere omgivet af fedtvæv og blodårer, mens den grå substans indeholder selve nervecellen, altså dendritter, aksoner og gliaceller. Skader på rygmarven er som regel traumerelaterede. Hvis traumet forårsager brud på hvirvler eller mellemhvirvelskiver, kan rygmarven blive perforeret, og en sådan skade kan føre til nedsat følelse i de berørte områder af kroppen. Brud på rygmarven kan også føre til lammelser.…

Den mest udbredte teori om, hvorfor nogle mennesker er venstrehåndet, er teorien om “den forsvundne tvilling”. Denne teori går ud på, at graviditeten er startet med undfangelse af et sæt tvillinger, men at den højrehåndede tvilling er død i løbet af svangerskabets første trimester. Nyere forskning har imidlertid vist, at håndens funktion er direkte forbundet med, hvilken hjernehalvdel der er dominerende hos det enkelte individ, nøjagtigt ligesom med andre parvise indre organer. Personer, som har en skade i den dominerende hånd over længere tid, kan faktisk udvikle tilsvarende funktionalitet i den anden hånd, hvilket understreger, hvor stor indvirkning miljøet har på os, og hvor tilpasningsdygtige vi er.…

»En analyse af en persons gang er diskret og kræver ingen fysisk kontakt med personen« Har du nogensinde tænkt over, hvordan du kan genkende en ven, der kommer gående imod dig, inden personen er tæt nok på, til at du kan se detaljerne – ganske enkelt ud fra måden, han eller hun går på? Dette skyldes, at alle menneskers gang eller gangart er unik. Små variationer i længden på vores lemmer, størrelsen på vores muskler, vinklerne på vores led og – ikke mindst – musklernes indbyrdede komplicerede samarbejde, som giver os fremdrift, gør, at vi alle sammen har vores helt egen karakteristiske gang. En ganganalyse er baseret på en række forskellige bevægelsesparametre indsamlet fra videoptagelser eller sensorer. Her registrerer man information som hastighed, skridtlængde, skridtbredde, vinklen på leddene i bevægelse,…

Langsynethed (hyperopia) Hvis øjet er for kort, hornhinden for flad, eller hvis linsen er placeret for langt bagud, vil det lys, der kommer ind i øjet, fokuseres bagved nethinden. Genstande, som er tæt på øjet, vil dermed se uklare ud, særligt i mørke. Nærsynethed (myopia) Hvis øjet er for langt, eller hvis hornhinden eller linsen er for krum, vil lyset, der kommer ind i øjet, fokuseres for tidligt – inden det når den bagerste af øjet – for så at spredes igen, inden det når nethinden. Nærsynethed gør det vanskeligt at se ting, der er langt væk. Farveblindhed Det, man normalt kalder for farveblindhed, er som regel kun en farvesvaghed. Op imod 8 % af alle mænd har denne synssvaghed, og de fleste lever helt normalt med den. Oftest er…

Hvorfor ser vi i sort/hvid om natten? De tappe, som er følsomme for farve, virker som langsomme film – de giver billeder med høj opløsning, men kræver meget lys for at virke. På den anden side fungerer stavene som højhastighedsfilm – der skal kun lidt lys til, før de reagerer, men de er ikke følsomme over for farve og giver os kornede sort-hvid-billeder. Hvorfor ser vi dårligere, når vi bliver ældre? Efterhånden som vi bliver ældre, bliver linsen mindre fleksibel. Derfor bliver det efterhånden vanskeligere at fokusere på genstande tæt på øjet. Heldigvis kan dette let reguleres ved hjælp af briller. Uklarheder kan også begynde at dukke op inde i linsen og give et tåget syn. Dette er kendt som grå stær eller katarakt og kan ofte rettes op ved…

Voksentænder Omkring denne alder får børnene deres blivende tænder. 6 år Første kindtand 7 år Fortænderne 9 år Første frembrud 10 år Andet frembrud 11 år Hjørnetand, 1. molar 12 år 12-årskindtand, 2. molar 17-21 år eller aldrig 3. molar (visdomstænder) Overkæben Sådan ser tænderne i overkæben ud. Hjørnetænder Hjørnetænderne er lange, spidse tænder, som bruges til at holde på og flå i maden inde i munden. Visdomstænder De fire visdomstænder dukker som regel op i 17-25-årsalderen. Som regel kommer alle fire på nogenlunde samme tid. Underkæben Et kig ind i din underkæbe! Fortænder og sidefortænder Fortænderne har fået deres latinske navn “incisiv” fra det latinske ord for “at skære”, fordi de bruges til at gribe og bide med. 1. og 2. frembrud De frembrudte tænder ligger mellem hjørnetænderne og…

Typiske kendetegn på, at nogen er bange – store øjne, åben mund, hævede øjenbryn og anspændthed – går igen i alle kulturer. Men disse signaler er heller ikke tillærte – reaktionerne har vi med os allerede fra fødslen. Mange forskere tror derfor, at frygt er et universalt udtryk, som lader os signalere til andre, at vi har opdaget en potentiel fare. På den måde kan en hel gruppe af mennesker på en gang forstå, at der er fare på færde, uden at alle behøver at skulle opdage det på egen hånd.…

Hjernen er et energikrævende organ, selv om den kun udgør 2 % af kropsmassen. Dette grådige organ bruger faktisk 25 % af al energi, du forbrænder. Spørgsmålet er: Hvordan skiller den sig af med affaldsstoffer? Nedergaard Lab på University of Rochester i New York mener, at det er søvnen, der giver hjernen mulighed for at “tømme skraldespanden” og undgå overbelastning. Resten af kroppen benytter lymfesystemet til at skille sig af med affald, men hjernen er et svært beskyttet område, og lymferne går ikke ind i hovedet. I stedet er centralnerve-systemet omringet af cerebrospinal-væske (CSF), og det er heri, affaldsstoffer kan opløses og fjernes. I løbet af dagen er denne væske på ydersiden af cellerne, men laboratoriet har påvist, at væsken slipper ind i hjernecellerne, når vi sover. Væsken følger blodomløbet…

Søvn er vigtigt for helbredet. Dårlig eller for lidt søvn kan få store negative konsekvenser for, hvordan du fungerer i hverdagen, og både dit fysiske og mentale helbred kan blive dårligere, hvis du ikke får tilstrækkelig søvn. Søvnlidelser kan inddeles i fire forskellige kategorier: indsovningsproblemer, besvær med at holde sig vågen, dårligt fungerende søvnmønstre og uhensigtsmæssig søvnadfærd. Besvær med at falde i søvn eller hyppigt afbrudt søvn kaldes ofte insomni og er den mest almindelige søvnlidelse. Cirka en tredjedel af befolkningen oplever det i løbet af livet. Besvær med at holde sig vågen eller hypersomni er mindre almindeligt. Den mest almindelige form for hypersomni er narkolepsi. Narkoleptikere bliver akut søvninge midt på dagen og oplever ufrivillige pludselige søvnanfald. Døjer man med at holde sig til et normalt søvnmønster, kan det…

Narkolepsi er en kronisk lidelse, som gør, at folk pludselig falder i søvn midt på dagen. Man anslår, at ca. 2.500-3.000 mennesker i Danmark lider af narkolepsi, men kun en lille del af dem har fået stillet diagnosen. Antallet af narkoleptikere steg efter 2009 og svineinfluenza-pandemien. Forskere fandt ud af, at både den naturlige virus bag svineinfluenzaen, H1N1-virussen, og vaccinen sandsynligvis under meget uheldige omstændigheder har kunnet fremkalde narkolepsi hos de berørte. Narkoleptikere oplever en ekstrem træthed midt på dagen, hvilket medfører et lavt energiniveau og koncentrations-besvær. De falder ufrivilligt i søvn i perioder på blot et par sekunder, og enkelte narkoleptikere kan faktisk fortsætte med ting som at skrive, gå eller tilmed køre bil under de korte anfald. Op til 70 % af narkoleptikere har også katapleksi, dvs. at…

Da de fem mest kendte af vores sanser som regel får al opmærkheden, vil det måske forbavse dig at høre, at vi faktisk har flere sanser, som arbejder lige så stille i baggrunden. Tag f.eks. noget så hverdagsagtigt som at sætte sig ned for at spise aftensmad. Alle de fem sanser er aktive, imens du tager synet og duften af maden på tallerkenen ind, smagen og teksturen, når du putter maden i munden, og lydene, når du tygger. Men uden resten af dine sanser ville oplevelsen ikke være den samme. Når du sætter dig ned og løfter din mad fra tallerkenen, bruger du nervesystemet, ikke syns- eller lugtsansen. Du kan desuden ikke holde øje med hele kroppen på samme tid, så leddenes stilling og spændingen i musklerne bliver derfor konstant…

Forskere ved Stanford University har fundet det, som de mener er en “tænd/sluk-knap” for oprettelse af nye kob linger i hjernen. Mole kylet kaldes PirB og sidder fast på nerve celler, hvor de ikke i sig selv indvirker på noget. Men når andre molekyler kobler sig til PirB, udsendes der et signal, som standser dannelsen af nye forbindelser. Forskerteamet lagde en lokke dueversion af PirB for at fange de tilstrømmende mole kyler, så synapse dannelsen igen blev slået til.…

Luftrør Kirurger ved Karolinska Institutet i Sverige har udviklet kunstige luftrør ved hjælp af et ikke-biologisk “stillads” dækket med stamceller. De har foretaget vellykket implantering hos patienter. Der hersker imidlertid kontrovers omkring deres data. Spiserør At konstruere et funktion elt spiserør er vanske ligere, end det måske ser ud til, men forskere i Japan har testet en kombination af GoreTex-implantater og mekaniske metalkomponenter for at simulere synkebevægelsen. Næse Forskere ved Virginia Commonwealth University har patenteret teknologi til et lugtimplantatsystem, som kan opfatte lugte og overføre elektriske signaler. De testes for tiden på dyr, inden de efterhånden skal afprøves på mennesker. Lunger Forskere ved Harvard og Yale har fremdyrket kunstigt lungevæv i et laboratorium ved hjælp af stamceller. De første resultater har været lovende, men der er stadigvæk et stykke vej,…

En af de største udfordringer inden for udvikling af benproteser er overgangen mellem at sidde og stå. De fleste af de ældre modeller styres af knapper, men ved hjælp af moderne robotsensorer kan banebrydende benproteser tilpasse sig automatisk. Ikke nok med, at de tilpasser sig bevægelse og vægt, nogle er også koblet til nervesignaler fra lårmusklerne, som indeholder information om anklens normalstilling. Disse avancerede ben kan tilpasse sig biologiske bens egenskaber, og med nogle få opdateringer kan de endda blive endnu bedre. Ved at ændre på føddernes form kan de f.eks. få klatre egenskaber, der langt overgår menneskets naturlige evner.…

Benmarv Benmarven indeholder både aktive celler og stamceller, som venter på at udvikle sig. Blodplader Hvis du skærer dig, klumper disse blodlegemer sig sammen og forhindrer blodet i at strømme ud af kroppen. Multipotent Denne stamcelle hos en voksen person er multipotent og kan blive til et hvilket som helst blodlegeme. Hæmatopoetisk stamcelle Stamceller i benmarven kaldes for hæmatopoietiske stamceller. Kemisk udveksling Ved behov ændrer kemikalier fra de omgivende celler DNA-trådene i stamcellen. Eosinofiler og neutrofiler Disse er vigtige for at forhindre infektioner i at sprede sig i kroppen. Myeloide stamceller Disse stamceller bliver bl.a. til røde blodlegemer. Lymfoide stamceller Disse stamceller bliver til hvide blodlegemer, som hjælper os med at bekæmpe sygdom. Befrugtede menneskeembryoer, som doneres til forskning, består af mange stamceller, eftersom cellerne endnu ikke er fuldt udviklet.…

1 Ionkanaler Ionkanalerne i cellemembranen kontrollerer udvekslingen af molekyler mellem cellekernen og cytoplasmaet. 2 Cellekernemembranen Denne membran fungerer som en væg, der beskytter DNA’et inde i kernen og regulerer mængden af cytoplasma, der slipper igennem. 3 Nucleolus Nucleolus består af proteiner og RNA. Det er cellens kernelegeme, og det er her, ribosomerne dannes. 4 Kerneplasma er et halvt flydende, halvt geléagtigt materiale, som omgiver nukleolerne og opretholder organellernes struktur. 5 Kromatin producerer kromosomer og bidrager til celledelingen ved at pakke DNA-molekylerne tæt sammen.…

Prøv at lægge mærke til de specielle krumninger, næste gang du ser en rygrad. Rygraden har denne facon hovedsageligt for at fordele kropsvægten på alle hvirvlerne og for at holde kroppen oppe. Den kurve, du måske først og fremmest genkender, er lændehvirvlernes krumning mellem ribbenene og bækkenet, altså “svajen”. Denne krumning udvikles, når du begynder at gå omkring 12-18-månedersalderen, og den hjælper med at fordele din kropsvægt, når du bevæger dig. Nakkehvirvlernes kurve udvikles endnu tidligere, og det er den, der gør, at du kan holde hovedet oppe allerede fra 3-4-månedersalderen. Rygraden har desuden to mindre synlige krumninger i bryst- og bækkenregionen. Disse udvikles allerede på fosterstadiet.…

Kraniet sidder fast til rygraden ved hjælp af det atlantoaksiale led, som består af C1 (atlas) og det nedre nakkeled i bunden af kraniet. Denne unikke hvirvel har ingen “krop” og ligner mere en ring end nogen af de andre ryghvirvler. Atlas sidder øverst på nakkehvirvlerne og bindes sammen med nakkebenet ved hjælp af et ellipsoidled (ægled). Det er dette led, der gør, at vi kan nikke og ryste på hovedet. Et ellipsoidled er et led, hvor en æggeformet konstruktion (i dette tilfælde kranieknoglen) er placeret i et ellipseformet hulrum (ryghvirvel C1). Resten af nakkehvirvlerne har også til opgave at holde hovedet oppe.…

Hypermobilitet Nogle mennesker har særligt bevægelige led med ekstra store udslag. Man kan sige, at de har overbevægelige led. Det skyldes sandsynligvis bruskstrukturen inde i selve leddet, formen på selve knogleenden og/eller muskeltonus rundt om leddet. Fuld bevægelighed Synovialleddene er også kendt som “ægte led”, og de er de mest bevægelige led i kroppen. Knogleenderne er forbundet med hinanden ved hjælp af en kapsel, som indeholder et flydende smøremiddel. På grund af dette smøremiddel kan knoglerne bevæge sig forbi hinanden. Der findes flere typer ægte led: kugleled, hængselled og glideled. Delvis bevægelighed Kartilaginøse led (“bruskled”) giver ikke fuld bevægelighed, men virker i stedet støddæmpende. I stedet for en kapsel fyldt med ledvæske sidder knoglerne sammen via fibrøs brusk. Dette fæste virker støddæmpende, så knoglerne kan bevæge sig en smule i…

De lange muskler har fået deres navn, fordi de hovedsageligt befinder sig uden for hånden. Størstedelen af musklerne sidder langs undersiden eller oversiden af underarmen, og de kan inddeles i to adskilte grupper: bøjemuskler og strækmuskler. Bøjemusklerne finder vi langs undersiden af underarmen, og det er dem, der sørger for, at vi kan bøje fingrene. Modsat har strækmusklerne til opgave at rette fingrene ud. Vi finder både dybe og overfladiske bøje- og strækmuskler, og hvilke af disse der er i brug, afhænger af, hvilken finger vi ønsker at bevæge.…

»En af fodens vigtigste funktioner er at hjælpe os med at holde balancen« Tæerne Tærne hjælper os med at holde balancen ved at gribe fast i underlaget. De tilsvarer håndens fingre. Muskler (bl.a. extensor digitorum brevis, “den korte tåstrækker”) Musklerne i foden hjælper med at løfte og bevæge foden. Extensor digitorum brevis sidder på oversiden af foden og hjælper til med at strække anden, tredje og fjerde tå. Blodårer Blodårerne forsyner foden med blod. De letter dermed musklernes arbejde ved at tilføre energi og oxygen og ved at transportere oxygenfattigt blod væk. Ledbånd Ledbåndene støtter senerne. De hjælper desuden til med at danne fodens buer og fordele vægten herpå. Sener (bl.a. extensor digitorum longus, “den lange tåstrækker”) Fibrøse bindevævsbånd forbinder muskler og knogler. Senerne tåler stor belastning og binder de…

Ligtorne 1 eller Ligtorne vævet er fortykninger rundt om storet af huden åen. Årsagen til ligtorne tilskrives ofte for småt fodtøj, men hovedårsagen til denne lidelse mistænkes at være genetisk. Fodsvamp 2 mennesker Fodsvamp smitter på omr ofte åder, mellem hvor man færdes barfodet, og det udvikler sig gerne på hud, som ofte er pakket ind og er fugtig. Fodsvamp viser sig som irriteret og kløende hud. Vorter 3 godartede Vorter er sm “kugler å, ” i huden, der udvikles som følge af et virus – sædvanligvis humant papillomavirus 2 og 7. Indgroede tånegle 4 neglesygdom Indgroede tånegle , hvor er neglen en vokser ind i en eller begge sider af neglefalsen. Ofte kan området blive betændt, hvis tilstanden ikke opdages og behandles tidligt. Betændelse i akillessenen 5 akillessenen Svære…

»Øjet fungerer omtrent på samme måde som et kamera« Fovea centralis Denne fordybning midt i den gule plet i den bagerste del af øjet har mange lysreceptorer og sørger for, at vi kan se skarpt midt i synsfeltet. Synsnerven Signalerne fra nethinden sendes videre til hjernen gennem den optiske nerve – et bundt af nervefibre, som går ud fra den bagerste del af øjet. Den blinde plet Der, hvor synsnerven går ud fra øjet, er der ingen lysreceptorer. Derfor har vi et blindt felt midt i synsfeltet. Strålelegemet Dette væv ligger rundt om linsen og består bl.a. af de muskler, der sørger for at ændre linsens facon ved behov. Senehinden Senehinden – eller sclera – er en hård, hvid membran, som sørger for, at øjet bevarer den runde form. Nethinden…

Den bagerste del af øjet er dækket af et lag lysfølsomme celler, som er mindre end 1 millimeter tykt. Når lyset rammer pigmenterne inde i disse celler, udløses en strøm af signaler, som passerer igennem en række forskellige koblinger, inden de sendes videre til hjernen. Først passerer signalerne igennem inter-neuroner, inden de sendes videre til en type neuroner kaldet ganglieceller. Disse celler er krydskoblede, så de kan sammenligne signaler, der kommer efter hinanden og tilmed filtrere noget af informationen væk, inden den videresendes til hjernen. På denne måde forbedres både skarphed og kontrast. Neuronerne farer langs den bagerste del af øjet mod den optiske nerve, som videresender informationen til hjernen. Idet de to optiske nerver går ind i hjernen, krydser de hinanden. Krydsningspunktet kaldes for synsnervekrydsningen. Her vil signalerne fra…

Hørelsens rækkevidde 1 Dit øre kan opfatte lyde med en frekvens på 20-20.000 Hz. Evnen til at opfatte lyde, der ligger uden for dette frekvensområde, hænger sammen med størrelsen og følsomheden på cellerne i øret. At høre under vand 2 Mennesker kan høre lyde i et meget højere frekvensområde (op til 200.000 Hz) under vand, fordi vi kan “høre” med knoglerne ved at springe over det ydre øre og øreknoglerne. At miste hørelsen 3 Støj og aldring er de to almindeligste årsager til, at vi mister hørelsen. Efterhånden som vi bliver ældre, forsvinder evnen til at høre højfrekvente lyde – et fænomen, som kaldes presbyakusi. Den vigtige voks 4 Ørevoks renser og smører øregangen og transporterer desuden skidt og død hud væk fra øret. Hvis du har for meget ørevoks,…

Huller i tænderne – eller caries – påvirker emaljen og tandbenet i tanden og bevirker, at de smuldrer. Det skyldes syreangreb fra gæring af kulhydrater/sukker i mundhulen. Munden indeholder enorme mængder bakterier, men huller i tænderne skyldes primært to typer bakterier, der sætter sig fast på tænderne – Streptococcus mutans og Lactobacillus. De kan ligge som et lag på tænderne, særligt omkring tandhalsene. Når du har spist eller drukket, ligger der altid lidt rester tilbage på og imellem tænderne, og bakterierne producerer syre, som nedbryder tandemaljen. Sukrose, fruktose og glukose skaber de største problemer i munden. Når vi har spist, vil bakterierne i munden fordøje sukkeret, som angriber området rundt om tænderne, og det medfører, at der over tid vil komme hul i emaljen og ind i tandbenet. Når dette…

Når du opfatter fare, tager din indre Captain Kirk sin foton-torpedo frem og sender soldaterne ud på mission. Din krop sætter dig i beredskab, og der skyller en blanding af energi og nervøsitet ind. I enkelte situationer, f.eks. når du sidder i vognen under en vild rutschebanetur, føler du måske også et brus af spænding, men oftest er frygt en ubehagelig oplevelse. Men hvorfor får hjernen det til at ske? Kort og godt holder frygtfølelsen dig i live. Selv om det måske havde været smart ikke at blive bange, ville det have gjort dig til et let bytte. I et laboratorieforsøg fjernede forskere frygtfølelsen hos nogle rotter. Rotterne endte med at lægge sig ind til nogle katte og var ligeglade med, at kattene når som helst kunne have gjort det…

Helt vågen De røde områder viser aktive områder i vågen tilstand, mens de blå områder repræsenterer områder med inaktivitet. Dyb søvn I løbet af de senere stadier af NREM-søvn er hjernen mindre aktiv. Det ses her som kølige blå og lilla farver, der nu dominerer billedet. REM-søvn Når hjernen drømmer, er den meget aktiv, og EEGmønstret ligner det, der er i vågen tilstand. Let søvn Under de første trin af NREM-søvn er hjernen mindre aktiv, men du vågner fortsat meget let. Søvnmangel En hjerne med søvnmangel viser aktivitet, der minder meget om NREM-søvnens inaktivitet. NREM-søvn Når du gennemgår de fire NREM-stadier, bliver hjernen gradvist mindre aktiv.…

Personer, der lider af insomni, har enten problemer med at falde i søvn eller problemer med at sove. Ofte vågner de midt om natten eller usædvanligt tidligt om morgenen og føler sig trætte og udkørte dagen igennem. Stress regnes for at være den væsentligste årsag til denne søvnlidelse, men insomni kan også skyldes andre psykiske lidelser som depression, angst og psykose. Ligeledes kan søvnløshed også skyldes fysiske lidelser som lungeproblemer og hormonel ubalance. Når sådanne bagvedliggende årsager er blevet udelukket, er behandlingen som regel at forbedre patientens søvnmønster ved at etablere en fast døgnrytme, undgå koffein om aftenen og sørge for, at der er mørkt og stille i soveværelset.…

Søvnmangel giver dig dårligere visuel arbejdshukommelse. Det gør det vanskeligere at se forskel på relevante og irrelevante stimuli i omgivelserne og påvirker emotionel intelligens, adfærd og stresshåndtering. Søvnmangel påvirker niveauet af de hormoner, der regulerer appetitten. Leptin-niveauet (leptin = vægtregulerende hormon) falder, og sulthormonet ghrelin øges. Dårlig søvn kan føre til forhøjet blodtryk, og på lang sigt kan dette føre til øget risiko for hjerte-karsygdomme og slagtilfælde. Risikoen for dette er højest for folk med søvnapnø. I 2014 konkluderede Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, at træthed er medvirkende årsag til hver 13. trafikulykke i Danmark. Der er en tæt sammenhæng mellem søvnmangel og en række psykiske lidelser. For lidt søvn over en længere periode kan føre til depression, angstlidelser og mani. Akut søvnmangel kan føre til hallucinationer – at du ser og…

Afrodisiakum i mad 1 Chokolade indeholder fenylethylamin, som er et kemisk stof, der fører til udskillelse af dopamin og noradrenalin, de vigtigste hormoner i forelskelse. Kærlighed ved første blik 2 Det tager kun mellem 90 sekunder og 3 minutter at finde ud af, om du er tiltrukket af en person. 55 % af tiltrækkelsen er baseret på kropssprog. Monogame dyr 3 Kun 3 % af alle pattedyr holder sammen hele livet. Eksempler på monogame dyr er gibboner, svaner, ulve, albatrosser, pingviner, ørne og termitter. Naturligt smertestillende 4 Når blot du ser på et billede af eller tænker på den, du elsker, øges dit oxytocinniveau, kroppens eget smertestillende kærlighedshormon. Knust hjerte-syndrom 5 Kaldes også “stressinduceret kardiomyopati” og skyldes en stor følelsesmæssig belastning som f.eks. et knust hjerte. Lidelsen fører til pludselige,…

Vores balancesans sidder i vestibulærapparatet i det indre øre. Den giver hjernen livs vigtig information om hovedets stilling og bevægelse i forhold til omgivelserne. Inde i øret er der tre halvcirkelformede væskefyldte kanaler, buegangene. I den ene ende af hver buegang er der en række små følsomme hår. Når du bevæger hovedet, vil væsken i buegangene forflytte sig, så de små hår bøjes. Når det sker, sendes der besked til hjernen. I buegangene sidder der endvidere små organer, som kaldes otolitter eller øresten. Ørestenene har små følsomme hår, som holdes nede af kalciumkrystaller, og ved hjælp af disse organer kan du kende forskel på op og ned.…

Mennesket har en lang evolutionshistorie bag sig, men selv i løbet af de seneste 100.000 år har vi gennemgået væsentlige forandringer. For 60.000 år siden var gennemsnitshøjden for en voksen mand 1,83 meter, mens den for 10.000 år siden var blot 1,63 meter. Klimaændringer og udvikling af landbruget lagde et evolutionsmæssigt pres på den menneskelige befolkning, og kun dem, der tilpassede sig de nye levevilkår bedst, overlevede – ”survival of the fittest”. Miljøet havde fortsat en voldsom indvirkning på vores evolutionshistorie, imens menneskeracen spredte sig over hele kloden. Forskellige hudfarver, ansigtsformer og hårtyper viste sig at være fordelagtige i forskellige omgivelser. Selv urbaniseringen har formet vores evolution. Når vi bor tættere på hinanden, øges faren for sygdomssmitte, og mange mennesker er som følge af sygdom døde, inden de har nået…

At løse aldringens gåde er en udfordring, som tiltrækker forskere verden over – og nogen lader til at nærme sig svarene. Når vi ældes, svigter stamcellerne og mister gradvist deres evne til at reparere skadet væv. Forskere ved Berkeley University har forsøgt at finde årsagen, og de mener nu, at en stor del af skylden kan ligge hos et molekyle ved navn TGF-beta1. Ved hjælp af et lille molekyle, som blokerede TGF-beta1 hos mus, genvandt stam cellerne i gnavernes hjerner og muskulatur noget af deres ungdommelighed.…

I Storbritannien lå den gennemsnitlige levealder i århundreder på omkring 40 år, indtil den industrielle revolutions indtog i 1800-tallet forandrede videnskaben og teknologien og dermed vores måde at leve på. Vi har allerede forbedret vores livsbetingelser med sanitære installationer, vacciner, antibiotika, røntgenbilleder og en lang række andre opfindelser. Og med ny teknologi og en øget forståelse af, hvordan menneskekroppen fungerer, er der plads til endnu flere forbedringer. Kropsnær teknologi er endnu i en tidlig fase, men apparater lig dem, der i dag kan tælle skridt og måle puls, vil i fremtiden kunne overvåge alle vores livsfunktioner. Biometriske sensorer udvikles til brug under tøjet eller som implantater, og en gang i fremtiden vil de måske kunne give os tilbagemeldinger og råd om vores helbred i realtid. Laboratorieteknologi forandrer den måde, vi…

Signaler sendes fra nervecelle til nervecelle ved hjælp af kemiske signalstoffer kaldet neurotransmittere. Hver af disse har forskellige virkninger, og ved at se på, hvad der sker, når der bliver mere eller mindre af forskellige neurotransmittere, finder vi ud af, at disse har stor betydning for selv de mest komplekse af vores følelser. Acetylkolin aktiverer nerveceller og igangsætter mere elektrisk aktivitet. Dette stof hjælper dig med at holde dig vågen og opmærksom og er vigtigt for hukommelse og læring. Alzheimer-patienter har mindre acetylkolin end andre. Dopamin er et andet signalstof, som aktiverer nervecellerne, og som har en central rolle i at kontrollere vores bevægelser. Personer med Parkinsons har mindre dopamin, og de døjer derfor ofte med ukontrollerede bevægelser. Dopamin er også vigtigt for hjernens belønningssystem og er et af de…

Nogle knogler, f.eks. dem i kraniet, har vi ikke brug for at bevæge. De er derfor sat sammen med mineraler, så de bliver helt ubevægelige. Disse faste led skaber maksimal stabilitet. De fleste knogler er vi imidlertid afhængige af at kunne bevæge. I nogle dele af skelettet er det tilstrækkeligt med delvis bevægelighed, og her sørger en lille støddæmper for, at knoglerne ikke gnider mod hinanden. Denne slags knogler forbindes med hinanden ved hjælp af en fast, men bøjelig og geléagtig vævstype, som kaldes for brusk. Brusken er fleksibel, således at knoglerne kan strækkes fra og presses sammen i forhold til hinanden. Vi finder bl.a. sådanne led der, hvor ribbenene møder brystbenet, hvilket gør, at ribbenene kan bevæge sig, når vi trækker vejret. Vi har dem også mellem vores ryghvirvler,…

Der kan være flere grunde til, at dine led knækker. Led smøres af en væske, som kaldes for ledvæske eller synovialvæske, og som indeholder gasser som kuldioxid, nitrogen og oxygen. Når du bøjer et led, slipper gasbobler umiddelbart ud og laver en “knæk”-lyd. Knækket kan også komme fra sener og ledbånd, der bevæges eller strammes, når leddene bøjes. Nogle gange knækker led mere efter operationer eller hos personer med leddegigt, en lidelse, som kan give grove ledoverflader eller nedslidt brusk. Uanset årsag er det yderst sjældent, at ledknæk skyldes alvorlige problemer, medmindre det også gør ondt eller hæver op. Hvis leddet samtidig har nedsat funktion eller bevægelse, bør du opsøge læge. Hvis du ofte knækker dine led, kan de hæve op og med tiden blive svagere.…

Menneskehånden består af 27 knogler, som kan inddeles i tre hovedgrupper: håndrodsknogler, mellemhåndsknogler og fingerknogler. Fingerknoglerne kan igen inddeles i tre undergrupper: grundstykke, mellemstykke og yderstykke. I håndleddet sidder der otte knogler, som under en samlet betegnelse kaldes håndrodsknoglerne. I håndfladen sidder de fem mellemhåndsknogler, og hver finger har tre led. Håndens muskler og sener er forbundet med muskulatur i armen, og sammen kontrollerer disse muskler håndens og fingrenes bevægelser og sørger for, at vi kan bøje fingrene.…

Tommelfingerens bevægelighed anses for at være et nøgleelement i menneskets udvikling. En tommelfinger betegnes opponerende, fordi dens spids kan sættes mod hver af de andre fingre. Tommelen har givet os bedre gribeevne og er et vigtigt redskab for både mennesker og andre primater. I moderne tid er tommelfingeren også blevet en del af menneskets sprogkultur – tommel op (eller tommel ned)! Sammen med de fire andre fingre gør tommelen os til et af verdens mest fingernemme dyr. Og hvis du mister din tommelfinger, regnes det som 25 % invaliditet.…

1. Hælløft Når vi skal gå, må vi først løfte hælen fra underlaget. For at gøre dette løfter vi knæet, samtidig med at lægmusklen og akillessenen bag på benet trækker sig sammen. 2. Vægtoverførsel Nu lægger vi hele vægten over på den fod, der stadigvæk har kontakt med underlaget. Som regel læner vi os en smule over mod den vægtbærende side. 3. Fodløft Når vægtoverførslen er sket, og vi føler os i balance, løftes tåbalden på den første fod op fra underlaget, ved at vi løfter låret. 5. Hælplacering For det meste er hælen den del af foden, der placeres først. Samtidig med at foden rammer jorden, begynder vi at lægge vægt på den. 6. Gentagelse Processen gentages nu med den anden fod. Når vi går eller løber normalt, begynder…

Når du åbner øjnene, ser du en lang række forskellige farver. Men faktisk kan du kun opfatte tre forskellige lysbølgelængder: de tre, der svarer til grønt, blåt og rødt lys. Kombinationen af disse tre signaler i hjernen bliver imidlertid til millioner af forskellige nuancer. I hvert øje findes der mellem seks og syv millioner tappe, som indeholder en af tre mulige typer farvefølsomme proteiner. Disse farvefølsomme proteiner kalder vi opsiner. Når lys rammer opsinerne, ændrer de facon, og denne ændring udløser en række elektriske signaler, som sendes videre til hjernen. Mere end halvdelen af tappene reagerer på rødt lys, ca. en tredjedel reagerer på grønt lys, og omkring to procent af tappene reagerer på blåt lys. Det er disse to procent, der danner det område, vi kalder fovea centralis, og…

Øremuslingen Dette er den synlige del af det ydre øre. Det er her, lydbølgerne opsamles og ledes ind i øregangen. Den ydre øregang Denne kanal er dækket af voks og leder vibrationer fra øremuslingen og ind til trommehinden længere inde i øret. Sneglens øvre kanal (scala vestibuli) Vibrationer, der kommer ind i øret, føres gennem sneglens øvre kanal. Hammeren Den ene af de tre ossikler (øreknogler) er formet som en hammer. Denne knogle bevæger sig, hver gang en lydbølge får trommehinden til at vibrere. Trommehinden Denne svagt konkave hinde strækker sig hen over ørekanalen og adskiller det ydre fra det indre øre. Vibrationer, der rammer trommehinden, overføres til de tre øreknogler. Ambolten Ambolten er forbundet med hammeren og er den midterste øreknogle. Den har fået sit navn, fordi den har…

Det er det vestibulære system, der fortæller dig, hvilken vej du holder hovedet i forhold til tyngdekraften. Ved hjælp af dette organ kan du mærke, om du holder hovedet lige eller ej, og du kan se på stillestående ting, selv om du bevæger hovedet. Buegangene, som også sidder i det indre øre, opfatter ikke lyd. I stedet opfatter og videreformidler de alle hovedets bevægelser. Buegangene er fyldt med væske og fungerer som indre accelerationsmålere. De kan opfatte bevægelse i tre forskellige dimensioner, fordi de står i tre forskellige plan. I lighed med det cortiske organ indeholder de buede kanaler små hår, som sættes i bevægelse, når vi bevæger hovedet. Disse kanaler er forbundet med hørenerven bagerst i hjernen. Din balancesans er så kompliceret, at det område i hjernen, hvor den…

Emalje Tændernes hvide yderste lag. Emaljen er synlig, når du kigger ind i munden. Tandcement Rødderne er dækket af cement, som beskytter rodkanalen og nerverne her. Cementen er forbundet med kæbebenet via kollagenfibre. Blodkar og nerver Blodkar og nerver transporterer vigtig næring til tanden og er følsomme over for temperatur og tryk. Pulpa Pulpa forsyner tandbenet med næring og holder tanden frisk. Pulpa er det bløde væv, som beskyttes af emaljen og dentinet, og som gør tanden følsom over for varme, kulde, tryk og smerte. Knogle Knoglen er rodens vigtige anker og holder roden på plads i kæbebenet. Tanden har en kompleks opbygning. Emaljen på overfladen er synlig, mens tandbenet (dentinet), som ligger under emaljen, er et hårdt, men porøst materiale. Gummerne udgør et solidt fundament for tanden, mens roden…

»Hvis man flere gange udsættes for smerte sammen med bestemte indtryk eller lyde, kan man i udgangspunktet blive programmeret til at blive bange for hvad som helst« Hvorfor sveder vi? Svedfunktionen er dit indbyggede ventilationsanlæg. Det fordampede vand på huden køler dig ned, og når du er bange, vil det trigge kroppens kølesystem, fordi den forventer en fysisk reaktion. Hvorfor ryster knæene? Rystende knæ er en sideeffekt af øget blodgennemstrømning til de største muskelgrupper. Hvis du ikke løber væk, kan den kraftigt øgede muskelspænding i benene få dine knæ til at ryste ukontrolleret. Hvorfor ryster kroppen? Blodårerne i huden trækker sig sammen for at bevare mest mulig blodgennemstrømning i de store muskelgrupper. Den lavere blodgennemstrømning til huden har en nedkølende effekt, hvilket igen kan trigge musklerne til at begynde at…

Du bruger en tredjedel af dit liv på at sove, og søvn er livsnødvendigt for kroppen. Trods mange års forskning er forskerne stadigvæk usikre på, hvorfor vi sover. Trætheden er umulig at ignorere, og det nytter ikke noget at forsøge at holde sig vågen over længere tid. Til sidst falder du i søvn uanset hvad, selv i livsfarlige situationer. Alle pattedyr, fugle og krybdyr sover. Selv de fleste fisk og insekter sover, men det er vanskelig at studere disse dyrs søvn. Søvnbehovet har bestået gennem mange millioner års udvikling, selv om søvnen afholder os fra at formere os, spise og passe på vores unger. Søvn er lige så vigtigt som mad for at holde os i live. Forsøg med rotter har vist, at de uden søvn dør inden for to-tre…

1 Døsighed Det første søvnstadie er indsovningsfasen. Øjenlågene bliver tunge, og hovedet falder. I denne søvnige periode vågner du let, og hjernen er fortsat meget aktiv. Den elektriske aktivitet, som vises på et elektro encefalogram (EEG), begynder at falde, og de elektriske bølger i hjernebarken bliver højere og spidsere. Når søvncyklussen går sin gang i løbet af natten, er du flere gange i dette halvsovende stadie. 2 Let søvn Efter få minutter bliver hjerneaktiviteten endnu trægere, og du går ind i dyb søvn. På EEG-skærmen karakteri seres dette stadie med trægere bølger, som også er større. Der dukker korte “søvnspindler” op, som er et eller to sekunder med høj hjerneaktivitet. Når du går ind i den anden søvnfase, holder øjnene op med at bevæge sig, men der skal fortsat lidt…

Ganglielaget Øjets nethinde (retina) indeholder et lag med lysfølsomme ganglieceller. Disse celler indeholder det lysfølsomme pigment melanopsin og kaldes ganglielaget. Lysfølsomhed Til forskel fra de andre lyssensorer i øjet bidrager ganglie-cellerne kun lidt til synet, men er alligevel følsomme over for lys. Den suprachiasmatiske kerne Den suprachiasmatiske kerne er en lille gruppe af nerveceller, som sidder i nærheden af hypothalamus og kontrollerer vores døgnrytme. Synsnerven De lysfølsomme ganglieceller har lange fibre, som forbinder dem med synsnerven og med epifysen. Epifysen Den suprachiasmatiske kerne sender information fra de lysfølsomme ganglieceller videre til epifysen, som er en del af epithalamus. Melatonin Når de lysfølsomme ganglieceller opdager, at det er mørkt, giver de besked til epifysen om at producere melatonin, et hormon, der gør os søvnige.…