I1839, for 180 år siden, startede det i dag så ikoniske keramikværksted op i Næstved med en mere praktisk produktion af kakkelovne og køkkentøj. Ejeren var Herman Joachim Kähler, men det var hans ene søn Herman August Kähler, der, efter at han med sin bror Carl Frederik Kähler overtog værkstedet i 1872, gjorde fabrikken berømt og repræsenteret med kunstkeramik på museer verden over. I 1875 byggede han – opfyldt af iver efter en læretid hos billedhuggeren H.W. Bissen og en inspirationsrejse rundt i Europa – et nyt værksted, og i 1883 blev kimen til det kunstneriske virke lagt, da arkitekten Vilhelm Klein, efter at have stiftet Københavns Tegneskolen for Kvinder, søgte et værksted, som kunne brænde og glasere elevernes fade og krukker. Herman Kähler gik ind i projektet, og værkstedet…
