Kontinentet. Hvor utroligt stort ord det må have været. Der sad de, herren og fruen, på en fornem adresse, drak kaffe i salonen og lagde planer for måneder lange rejser bort. Alt det, der skulle pakkes, og alt det, som skulle planlægges!
Liste efter liste blev nedskrevet for at huske alt lige fra liniment, pincet, briller, fyldepenne, karameller, cognac eller opiumsdråber. For ikke at glemme migrænepulver, gebis, fingerbøl, diarrépiller og vaskeklude. Selv hattenåle blev noteret. Tyskland, Frankrig og Italien ventede med nybyggede, ekstravagante hotelværelser og spændende menuer, og nåede man helt ned til Orientens egyptiske og osmanniske perler, fik man desuden en forfriskende kulturoplevelse. Måske købte man en bedemåtte med hjem for at fornøje venner og familie? Og et par af de der smukke turkise tøfler, lidt sand fra Nilens…