”Motivet må have været andet end penge.” Den berømte britiske kunstkritiker John Ruskin (1819-1900) var dybt fascineret af sten af alle slags, men når det gjaldt om at fremhæve den enkelte stens skønhed, gik han direkte imod den viktorianske æras ideal. Dronning Victoria, der var den tids førende stilikon, elskede juveler og nærmest segnede under vægten af de mange halssmykker og brocher, hun bar. John Ruskin fandt det helt forfærdeligt. Han mente ikke, at ædelstene skulle bruges til smykker, og at slibe stenen var nærmest en forbrydelse.
De sten, Ruskin selv ejede, vovede han knapt at røre. Alligevel tilbragte han mange timer med at studere og tegne dem. Dette er fortællingen om, hvordan John Ruskin fandt og mistede sin vigtigste sten, men også om den onde, bratte død, det ædelmod…
