Japanerne er vilde med dansk design, og man læser ofte om, at danskerne også er vilde med det japanske. Men hvad er det, vi køber af den store variation af stentøj, skulpturer, kalligrafi på silke og papir, træsnit, origami og den særlige ukiyo-e-kunst, der skildrer hverdagslivet? Til sammenligning med f.eks. de europæiske lande, der har udviklet sig kunstnerisk løbende, har det fjerntliggende øriges udtryk ændret sig i tråd med dets vekslende kontakt med omverdenen. Den har til tider været minimal. Men det, man kan sige, er, at japanerne over århundreder har udviklet en formidabel evne til at absorbere, imitere og integrere netop de elementer fra andre kulturer, som passer ind i deres egne æstetiske præferencer. Det betød, at vi i Danmark fra midten af 1800-tallet blev så kraftigt inspireret af…
