Nogle måneder har fået to sten forærende, og hvis du er født i oktober, kan du vælge mellem turmalin og opal. Turmalinens farveskala er omfattende, og den findes både som gennemsigtig og opak, nogle gange med flere nuancer i samme sten. Navnet turmalin siges at komme fra et singalesisk ord, der betyder blandet.
Navnet er også en samlende betegnelse for mineralerne i turmalingruppen – alle med forskellige kemiske sammensætninger og varierende farver. Derfor findes der, i det mindste professionelt, forskellige navne på turmalinen, afhængig af hvilken farve den har. Den røde turmalin i nuancer fra mørkerød til rosa kaldes rubellit eller elbait, den smukke grønne, der er relativt almindelig og derfor prisbillig, kaldes verdelit, og den blå sten indigolit. Endnu en sjælden blå farve, der tenderer mod grønt, kaldes paraiba…
