Arkitekturen skifter blandt Københavns mange bydele, der har formet sig efter århundreders byplanlægning, og mangel på samme, men også af de mennesker, som har boet der.
Særligt Frederiksstaden i København er bemærkelsesværdig. I en karakteristisk, tilbageholdt rokokostil brillerer bydelen med samme majestætiske udtryk, som den var tiltænkt, da dens navngiver, kong Frederik 5., fik det nye kvarter anlagt efter 1748 for at fejre det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum.
Tanken var at skabe en monumental bydel med et elegant byrum med en rytterstatue af monarken som centrum, en spektakulær kirke, Frederikskirken, og mondæne palæer og byhuse, som skulle bygges af adelen og driftige, formuende handelsmænd, der havde tjent penge på handel i Østen og slavearbejde i Vestindien. Eftersom planen var, at palæer og huse skulle stå færdige efter fem år, fik…