Det er også den tid på året, hvor man ser lidt tilbage. Hvor gik det egentlig stærkt, det hele. Hvor er der egentlig sket meget.
I dag, torsdag den 8. november, lander BILLEDBLADETs magasin, vores årlige GULDNUMMER, i butikkerne, og det er som altid fyldt med alle årets store kongelige øjeblikke og bedste billeder. Det, der på ingen måde er som før, er imidlertid det, der er sket i 2018 i den danske kongelige familie.
Den 13. februar mistede dronning Margrethe sin elskede, og kronprins Frederik og prins Joachim mistede deres far. Prins Henrik er ikke mere, og dagene omkring hans død og bisættelse er dage, jeg aldrig vil glemme. Det var stærkt og smukt, som danskerne stod sammen om familien, og det var autentisk og værdigt at se dronning…