Under opholdet på Gråsten Slot ventede der prinsesse Christina en dejlig overraskelse, da hendes kusiner tog hende med over i slottets legehus, kaldet Det lille hus, hvor allerede dronningen og hendes søstre legede som børn. Det viser sig nemlig, at meget af indretningen, deriblandt sofaen, bordet, stolene, hylder og skåle kommer fra legehuset på Sofiero Slot. Ting, som dronning Ingrid selv havde leget med som barn og derefter tog med til Danmark. Det er også de ting, som prinsessen fremhæver, da BILLED-BLADET spørger hende, hvad der var nyt for hende under Gråsten-besøget.
– Rent sagligt: At der fandtes fysiske genstande fra hende, hendes smukke soveværelsesmøbler fra Sofiero i Skåne, og så Det lille hus, alle disse ting, der gennem faster Ingrids omtanke er blevet reddet fra vore respektive forældres og…
