Det sker tit, at de bliver forvekslet med hinanden, og der er da også mange ligheder mellem brødrene Jessen. En ting er, at de ligner hinanden, men gennem livet har de også fulgtes ad.
Både Andreas, 31, og Sebastian, 34, var børn, da de første gang prøvede kræfter med skuespillet, og siden har danskerne kunnet se dem blive voksne i en lang række film og tv-serier. Både Andreas og Sebastian har kunnet markere deres 20-års jubilæum som skuespiller.
De har dog aldrig spillet sammen foran kameraet, men det er der blevet rettet op på nu, for de medvirker begge i TV 2 Zulus nye krimiserie “Alfa”.
– Det er rart at vide, at man har den støtte, og at der altid er en, der har den andens ryg, fortæller Andreas…