Det både ligner og er et vaskeægte eventyr, der udspiller sig på det fynske Egeskov Slot, hvor slottets ejer, greve og kammerherre Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 55, bor sammen med prinsesse Alexandra zu Sayn Wittgenstein - Berleburg, som han giftede sig med den 18. maj 2019.
Fredag den 20. november fyldte prinsesse Alexandra 50 år, og dagen blev fejret stille og roligt med en dejlig middag med hendes mand, grev Michael, og prinsessens nærmeste, blandt andre datteren, Ingrid, moren, prinsesse Benedikte, og nære venner. At coronarestriktionerne lagde en dæmper på festlighederne og antallet af gæster, er ikke noget, der fylder hos prinsessen.
– Jeg håber derimod, at vi kan holde fest næste år, når jeg efter planen bliver færdig med min kandidat i global udvikling, som jeg er ved at tage online…