– Ja, det er da rigtigt! 49-årige Annette Heick griner. Faktisk havde hun ikke rigtig tænkt over, at hun og hendes 46-årige mand, Jesper Vollmer, har 20-års bryllupsdag torsdag den 4. februar.
Hun husker til gengæld dagen, som var det i går.
– Det var i Sorgenfri Kirke, og vi blev viet af ”vores præst”, Søren Hermansen, der også senere døbte vores børn.
– Det var en speciel ceremoni. Der var musikquiz, og der blev klappet højt.
Annette griner ved mindet.
Alle bryllupstraditioner blev overholdt, og den store fest med over 70 gæster, der alle blev indlogeret på Skjoldenæsholm, blev – helt efter bogen – betalt af brudens forældre, husker Annette Heick – og tilføjer:
– Det var skønt, at gæsterne overnattede. Brunchen dagen efter var næsten lige så sjov…