Overraskelsen var stor, da storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa tirsdag formiddag begejstret meddelte, at deres søn, prins Louis, 34, var blevet forlovet med den unge advokat Scarlett-Lauren Sirgue.
Parret har nemlig ikke tidligere vist sig ved en officiel lejlighed, og de er kun set sammen en enkelt gang på et billede på Scarlett-Laurens Instagram-profil, hvor de i december ønskede glædelig jul.
Prins Louis har tidligere været gift med Tessy Antony de Nassau, som han har sønnerne prins Gabriel, 15, og prins Noah, 13, med.
“Vi er lykkelige for at kunne meddele forlovelsen af vores søn, prins Louis, med frøken Scarlett-Lauren Sirgue. Prinserne Gabriel og Noah tager del i glæden over det nye par. Vi ønsker dem umådelig lykke,” lød det fra storhertug-parret i den glædelige meddelelse fra Luxembourgs hof.…
