Kære læsere. Jeg vil godt vædde på, hvilket dansk tv-program der er kronprins Frederiks yndlingsprogram: Det er ”Nak & Æd”.
Det er ikke noget, kronprinsen selv har været ude at fortælle, jeg gætter bare, men jeg vil tillade mig at sige, at det er et kvalificeret gæt efter at have set sidste uges helt store seersucces (825.000 seere), nemlig ”Nak & Æd”, hvor kronprins Frederik selv medvirkede. Jeg har sjældent set kronprinsen så gennem-glad, afslappet, talende, grinende – og starstruck. Han var helt klart fan, særligt af Jørgen Skouboe, og så var det tydeligt, at omgivelserne, skoven, det uprætentiøse, sendte ham på den slags hjemmebane, han elsker og er fuldstændig tilpas i.
Programmets garvede duo, Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk, gjorde det også godt, men de var totalt sidekicks til…