Årets nok mest ventede film, ”No Time To Die”, der er Daniel Craigs sidste film i rollen som agent 007, trak forleden fuldt hus, da den efter flere udsættelser på grund af coronapandemien endelig havde gallapremiere. I Danmark foregik det i Imperial-biografen, hvor kendte gæster i bedste James Bond-stil var trukket i festtøjet. Deriblandt grevinde Alexandra, 57, der var i kort rød kjole i sommerlig stil og koboltblå stilletter. Hun måtte undvære sin kæreste, Nicolai Peitersens, selskab, da han bor og arbejder i Kina. I stedet havde hun dog dejligt selskab af sin gode veninde Kristina Stokkebro.
– Alt er nyt og det er en verden, hvor man ikke kan rejse så nemt, sagde grevinde Alexandra, der samtidig udtrykte stor glæde over, at Danmark igen er åbnet op, så alle…