Samme dag, som prinsesse Benedikte besøgte julebasaren, spredte også hendes datter, prinsesse Alexandra, 51, skøn julestemning hjemme på Egeskov Slot, hvor hun bor sammen med sin mand, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Således kunne man på slottets Instagram-profil se prinsessen dække julebordet på slottet. Det elegante julebord kan ses i en lille udstilling i Café Jomfru Rigborg til Egeskov Julemarked, der kan besøges 27.-28. november samt 4.-5. december.
“Når familien samles på slottet i juledagene, skal børn og voksne kunne mærke den magiske stemning, som hører juletiden til. Særligt for min mormor og min mor var julen en meget vigtig tid på året. Familien skulle samles til hygge og nærvær omkring julebordet, som altid var fantasifuldt udsmykket, til stor glæde for os alle”, lyder det fra prinsesse Alexandra i opslaget, hvor det…
