Den danske instruktør Susanne Bier blev hædret ved Bodilprisen for sit mangeårige virke i filmbranchen. Den 60-årige instruktør modtog årets Æres-Bodil, og selv om hun var meget taknemmelig for prisen, understregede hun fra talerstolen, at hendes karriere langt fra er ovre.
– Udover at jeg er frygtelig stolt og beæret over prisen, er jeg også en lille smule bange, fordi prisen er sådan noget, som ligner en “Life Achievement Award”, og jeg synes slet ikke, jeg er dér, endnu. Men jeg er meget, meget stolt af den, lød det fra Susanne Bier.
Efter prisoverrækkelsen satte Susanne Bier lidt flere ord på, hvorfor hun langt fra er færdig med at lave film og tv.
– Jeg synes, det er tidligt, fordi jeg er overhovedet ikke nær ked af det eller træt…
