Da der var auktion i tirsdags over de mere end 90 genstande fra Valdemars Slot, tiltrak den sig stor opmærksomhed fra købere i både indog udland. Den mest interesserede af dem alle var dog at finde på forreste række lige foran auktionarius. Louise “Duddi” Albinus sad sammen med sin mand, Nikolaj, klar til at købe arvestykkerne, som hendes far, Niels Krabbe luel-Brockdorff, havde efterladt til sit barnebarn, Alexander Fleming, 18.
– Jeg har et stort håb om at folk ikke byder imod mig i dag, så jeg kan sikre mig det kommer tilbage til Valdemars Slot, sagde Louise til TV 2 Nyhederne.
Når Louise Albinus skulle på auktion for at købe indboet, skyldes det, at hun og søsteren, Caroline Fleming, Alexanders mor, ikke kunne nå til enighed om en pris.…