Prinsesse Leonor, 17, der en dag skal overtage tronen efter sin far, kong Felipe, uddelte i sidste uge prisen Princess of Asturias Awards, der bærer hendes titel. I Spanien er man nemlig ikke kronprinsesse, men derimod prinsesse af Asturien af titel, når man er tronfølger – som man kender det med prins af Wales i England. Prisuddelingen, der fandt sted i regionen Asturiens hovedby, Oviedo, strækker sig over flere arrangementer ud over selve prisfesten. Også en ceremoni på dagen for den store festaften og en koncert finder sted.
Prinsesse Leonor havde støtte af sin familie til prisfesten, hvor både hendes stolte forældre, kong Felipe og dronning Letizia, farmor, dronning Sofia, og lillesøster, prinsesse Sofia, 15, deltog og stillede op til lækkert, farvekoordineret foto inden festen.…