Jamen, det er jo vanvittig hyggeligt. Jeg tror også, at hun glæder sig. Det bliver meget hyggeligt, og, kan vi godt sige, nostalgisk. Vi plejede jo altid at holde jul sammen, inden vi blev gift, lød det begejstret fra prinsesse Benedikte, da BILLED-BLADET forleden talte med hende i forbindelse med et jule besøg på værestedet Hellebro i Valby.
Det var sidst i november, at kongehuset meddelte, at dronningen i år fejrer juleaften sammen med prinsesse Benedikte og private venner på Djursland.
Det er efterhånden en del år siden, at prinsesse Benedikte sidst holdt jul med sin storesøster, dronning Margrethe. Det skete senest i 2014, hvor dronning Margrethe var vært ved en kæmpe familiejul på Fredensborg Slot, hvor begge majestætens søstre kom med deres børn, svigerbørn og børnebørn.
I forbindelse med…