Dar Salim er for tiden på alles læber, for inden for en uge har han nemlig premiere på filmene “The Covenant” og “Underverden II”, og til premieren på den danske actionfilm havde han selskab af sin søn Zidane, 12.
I filmen spiller Dar Salim rollen som Zaid, der sidder i fængsel, men som inderligt drømmer om at komme ud til sin søn.
- Ligesom alle mulige andre forældre, så betyder vores børn jo alt for os. De er meningen med hele vores tilværelse, og det er også det, jeg synes, der er så fedt ved “Underverden II”, fordi det er en præmis, der kan samle alle. Alle kan forstå, det er en mand, der bare vil ud og starte forfra. Han har fået skraldet alt, der hedder status, privilegier og…
