Kigger du også på Axel Byvangs højre hånd i ”Carmen Curlers”, Marc, og synes, du har set ham et sted før?
Peter Zandersen, 39, blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2012 og har medvirket i et hav af tv-serier, blandt andre ”Dicte”, ”Bedrag”, ”Rita”, ”Herrens Veje”, ”Sygeplejeskolen”, ”Hånd i hånd”, ”Sommerdahl” og ikke mindst Netflix-serien ”Sygeplejersken”, hvor han spillede overlæge Niels Lundén.
Marc var i første sæson af ”Carmen Curlers” bankrådgiveren, der gav Axel et vigtigt lån, men afviste Birthe, da hun også ansøgte om et. Her i anden sæson sidder han i ”Carmen Curlers”’ direktion. Så ligesom Marc er skuespilleren Peter på vej op.
– Jeg håber, jeg kan ride videre på bølgen, siger han.
Han vil selvfølgelig gerne lande den store hovedrolle, men han erkender også,…