■ En tegnefilm på fjernsynet prøver uden det store held at fastholde pigernes interesse. De to spilopmagere synes, det er meget sjovere at drøne rundt i stuen og sige pruttelyde til fotografen. Og de får lov.
For heroppe på toppen af en meget stejl bakke i Aalborg er der på alle måder højt til loftet i det smukke tre-etagers hus.
Her bor Danmarks genindsatte digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre, 37 år, med sin mand, Jan Bjerre Holst, 43 år, og deres to døtre, Elisabeth, 5 år, og Leonora, der utrætteligt og med begejstret barnestemme understreger, at hun er ”næsten tre”.
Naturligvis er der ligestilling inde bag hjemmets fire vægge. Og der var såmænd også ligestilling i kurmageriet, da Marie Bjerre i sin tid fandt sammen med Jan. Først var han…