Nikolaj Lie Kaas om arbejdet med TV 2-serien Familier som vores ■ De havde ringet rundt, og der var ingen andre der kunne, griner Nikolaj Lie Kaas, da han bliver spurgt, hvordan det gik til, at han fik rollen som arkitekten Jacob i Thomas Vinterbergs nye tv-serie ”Familier som vores”.
Det er første gang, den 51-årige skuespiller arbejder sammen med den Oscarvindende instruktør, men det skyldes nu mest af alt en travl kalender.
- Nu var der en perfekt chance, og jeg havde drømt om, at Thomas ville ringe. Lige så skræmmende som manuskriptet var, lige så vedkommende var det også og nemt at sige ja til, fortæller Nikolaj Lie Kaas om arbejdet med tv-serien, der stod på i et års tid, og som er optaget i flere forskellige lande.…
