■ På kongeslottet i Stockholm havde kong Carl Gustaf og dronning Silvia inviteret til såkaldt repræsentationsmiddag.
I slottets festsal, Vita Havet, blev de flere end 150 gæster trakteret med en fireretters menu bestående af blandt andet hvide asparges med ørredrogn, pocheret torsk med muslinger, peberstegt kalvekam og æbler med krydret karamel.
Kongeparret inviterer løbende gæster til repræsentative middage på Kungl. Slottet.
De inviterede er repræsentanter fra det diplomatiske korps, Riksdagen, regeringen, myndigheder, videnskab, sport, erhvervsliv, kultur og personer, som kongehuset har mødt under rejser. Således også denne aften, hvor de inviterede, foruden aftenens værter, havde fornøjelsen af kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip samt kongens storesøster prinsesse Christina og hende ægtemand, generalkonsul Tord Magnuson. Alle tre kongelige kvinder sørgede for at hive foråret indenfor og havde valgt blomstermotiver i…
