Dem, vi gemmer i hjerterne
Kære læsere. Udover ugens nyheder om de kendte og de kongelige, så er en fast del af indholdet her i BILLED-BLADET båret af respekten for talent. Og I, der læser med, har altid bedømt artikler om mennesker, der kan deres fag, har noget på hjerte (og samtidig er ordentlige og sympatiske mennesker), højere end alt andet.
En af dem, som falder ind i ovennævnte kategori, er skuespillerinden Helle Virkner, der var en kær og elsket del af BILLED-BLADETs spalter fra hun var helt ung og frem til sin død i 2009.
BILLED-BLADET interviewede hende utallige gange, fulgte hendes færd som skuespillerinde, statsministerfrue, politiker og mor. Og hun inviterede i årenes løb BILLED-BLADETs journalister og fotografer til både Vesterhavet, Kandestederne og Charlottenlund til snakke om livet…