Vi er nået til anden del af vores rundtur i Østrig, hvor vi smager de nye årgange. I denne del ser vi nærmere på Steiermark, Burgenland, Thermenregion og Carnuntum.
STEIERMARK
Sydligst i Østrig finder man Steiermark. Måske ikke et område, som mange har hørt om endnu, men det er jeg overbevist om, at mange flere vil de næste år. Det skyldes først og fremmest kvaliteten, som er tårnhøj, samt det faktum, at netop her har klimaforandringerne haft en særdeles positiv indflydelse i forhold til druernes modning og dermed den stil af vin, man laver.
Der arbejdes især med sauvignon blanc, som nærmest er blevet signatur for området. Herudover arbejder en del med chardonnay (som her kaldes morillon), gelber muskateller og welschriesling, men også i mindre omfang pinot blanc, pinot gris…
