Indholdsfortegnelse for Nr. 25 i Dossier

Beskeden var den samme hver onsdag klokken 10 på Løjtegårdsskolen på Amager. ”Brian Holm Sørensen skal til talepædagog,” lød det over institutionens højttalere, og murersønnen, der både læspede og stammede, måtte trisse alt andet end ubemærket mod det kommunale støttetilbud. Det var dengang. Brian Holm lærte at tale. Den i dag 58-årige cykelsportslegende kan fortælle historier som få, og det er måske også en af grundene til, at han for et par år siden skruede ned for aktiviteterne med sit belgiske cykelhold Quick-Step for i stedet at tilbringe mere tid i kommentatorboksen på Eurosport. Og det var i hvert fald ikke noget, der trak fra i regnskabet, da vi besluttede os for at invitere ham med i denne udgave af Dossier for at tale med en af de unge cykelryttere,…

DA SIDSTE FOLKETINGSVALG blev udskrevet i maj 2019, gik jeg i gang med at pakke ting ned i flyttekasser. Det var lidt specielt, for til alle andre valgkampe har det betydet startskuddet på tre ugers ren overlevelse. Det er arbejde i døgndrift, hvor man ikke får set sin kæreste og familie, og hvor kun resultatet tæller. Sådan var det også for mine partifæller og kolleger, men selv gik jeg stille og roligt rundt og nussede på kontoret med en stak af Borgens egne flyttekasser, hvor der står ’Christiansborg’ på. Som folketingspolitiker for Enhedslisten kender man fra starten vilkårene. Partiets rotationsprincip gør, at man ikke kan sidde for evigt, men fordi jeg altid har vidst, at dagen ville komme, var det ikke så vemodigt, som man måske kunne tro. Der er…

HVIS MAN VIL forstå, hvorfor ’CoComelon’ er blevet så succesrig, må man efter min mening begynde med et historisk tilbageblik. Da TV’et kom frem som massemedie i 1950’erne, begyndte man at lave børne-tv, og det var selvfølgelig mere populært, end hvad der tidligere var lavet af stumfilm og teater-releases og så videre. Det er ikke så mærkeligt, for nu havde producenterne pludselig en ny platform at boltre sig på. Hvis man spoler 20-30 år frem, kom kabel-tv’et, og pludselig kunne man få kanaler som Disney, Nickelodeon og Cartoon Networks. Man kunne lave en ny type indhold igen, der tilmed kørte 24 timer i døgnet. Dem, der lavede det, vandt. De overtog animationsbranchen og blev de største. Nu er der så igen sket en ny udvikling. Vi er gået fra lineær…

Hjemme — Indre By Jeg husker de lørdag eftermiddage, hvor min mor dansede flamenco hjemme i stuen til Michael Jacksons ’Stranger in Moscow’. Solen skinnede ind ad vinduet og kastede lange skygger på gulvet. Hun havde ikke noget flamencomusik, men ’Stranger in Moscow’ var så stemningsfuld med sine rytmiske percussion, der lød, som om regnen drev ned ad væggene. Jeg fik selv lyst til at danse, når min mor øvede sig. Der var intet som Michael Jackson, som kunne skabe den følelse i mig. Der var noget med hans stemme. Den der lidt drengede stemme, som gjorde, at jeg som børnehaveklassebarn kunne identificere mig med musikken. Melodierne var så gode og umiddelbare, at jeg forstod det. Mine forældre lyttede også til Beatles’ album ’1’ med alle hittene og til Sade…

DET SENESTE ÅR har været meget specielt. Jeg har måttet opgive alle mine andre interesser for at kunne fokusere min indsats på at bekæmpe pandemien. Jeg har stort set ikke haft tid til at dyrke sport, og jeg har i det hele taget ikke taget særlig godt vare på mig selv. Jeg har altid svømmet meget, jeg kan godt lide at træne i fitnesscentret, jeg elsker at spille musik og synge, og jeg holder meget af at læse bøger. Det er ikke sket i over et år. Noget af det. Overhovedet. Hvis du spørger min mand, vil han sige, at jeg ikke har haft øjnene fra min mobiltelefon, siden covid-19 meldte sin ankomst. Det har været ekstremt. Når jeg ikke har forsket og researchet, hvad andre har fundet ud af,…

I 2019 skulle Anna Søndergaard egentlig have rykket et par tiltrængte måneder ud af kalenderen, holdt ferie og kommet ned i tempo. I stedet endte hun som medstifter af The Footprint Firm, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed og investerer i grønne startups. Sammen med en studieveninde havde hun dedikeret 15 år af sit liv på at stifte og drive modefirmaet Becksöndergaard. De var gået fra at have lager i et kælderlokale på Nørrebro med rockere som naboer til en gazellevirksomhed, der omsatte for 100 millioner kroner. I 2013 solgte de størstedelen til en svensk kapitalfond, og Anna Søndergaard blev om bord i yderligere fem år, men nu var tiden endelig til en pause. ”Min tanke var, at jeg skulle slappe af i et år og arbejde meget lidt. Men så…

Det handler ikke om at være med.Det handler om at vinde.Den bedste vinder. Altid.En hyldest til eliten.Jeg prøver at forstå.Jeg prøver at følge med.Smerte, lidelse, at gå glip.De vigtigste elementer.Cykling er ærligt.Den udstiller dig, når du er svag.Ingen plads til kunstige glansbilleder.At blive sat er en ydmygelse.Jeg skal acceptere mine nederlag, mine begrænsninger.To work is to suffer.Frihedens korte øjeblikke ligger efter anstrengelsen.Først der er jeg fri.Men jeg kan ikke holde fast i den.Den løber igennem et timeglas med rekordfart.Alt, hvad der er godt, har en pris. Glæde og smerte går hånd i hånd.Selv det letteste løb bliver vundet med blodsmag i munden.Tvivlen opstår altid.Frygten.For at tabe.For smerten.For at dø.Jeg graver dybt for at finde meningen.Uden tvivl opstår der ingen tanker.Ingen refleksion.Ingen taknemmelighed.Ingen glæde.Ingenting.Lidelsen giver mig svarene.…

”Verden er ikke den samme længere, og Geranium skal bidrage med noget mere ud over selve restaurantoplevelsen.” Vores menu er på mange måder komponeret som et stykke klassisk musik. Den starter stille og roligt, og så bliver den bygget op for at falde igen, blive bygget op og glide lidt hen til sidst. Smagene bliver mere og mere intense, jo tættere man kommer på den sidste salte ret – for at bygge op til et klimaks. Det går ikke, at vi serverer en masse kraftfulde retter med umami og syre for derefter at komme med en sart grøntsagsret – så vil grøntsagsretten ikke gøre et stort indtryk. Den ene ret skal lægge op til den næste. Jeg kigger efter, om der er harmoni i menuen, og når der er det,…

For tre år siden stod Jakob Nyvold i receptionen i Royal Golf Club i København. Han havde fået et studiejob i golfklubben, som ligger ved siden af Bella Center på Amager, og både når han var på arbejde, og når han selv spillede golf i sin fritid, havde han bemærket, at der ofte lå store bunker af brugte og knækkede teesi træ og bambus. De hobede sig op langs teestederne, hvor golfspillerne slår deres første slag ved hvert af de 18 huller, og da han en dag faldt i snak med greenkeeperne i golfklubben, spurgte han, hvad de egentlig gjorde af de mange små stykker forarbejdet træ, når dagen var omme. ”De fortalte mig, at noget af det, de hader allermest, er at gå rundt på banerne og samle brugte…

Når folk spørger, hvad Sebastian Aristotelis arbejder med, så plejer han bare at svare, at han er arkitekt. Det svar er ikke helt sandt, men til gengæld er det kort, og det er den fulde sandhed ikke. Sebastian Aristotelis er rumarkitekt, og hans bureau bygger boliger til Mars og Månen. Dét svar plejer at afføde en længere samtale om emner som vejrforholdene på Månen, et rumfartsuniversitet og et møde med en isbjørn på en simuleret månemission, og det er ikke altid, Aristotelis orker det. Han har nemlig travlt, for rumarkitekturen er ved at tage fart, og som medstifter af SAGA Space Architects er han en af dens frontløbere. Sebastian Aristotelis og hans SAGA-medstifter, Karl-Johan Sørensen, mødte hinanden på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor de hurtigt begyndte at samarbejde. Hver gang…

DET VAR EN stor forløsning, da jeg vandt femte etape af UAE Tour 2021. På mange måder blev det starten på min gode sæson, der står i kontrast til sidste år, hvor jeg ikke rigtig leverede nogen resultater. Jeg er i tvivl om, hvad jeg egentlig kan huske, og hvad jeg har set på tv efterfølgende. Men et øjeblik står klart for mig. Det er sekundet, før jeg satte mit sidste angreb ind. Forskellige ryttere havde forsøgt at stikke, og jeg kunne mærke, at benene var der. Det er aldrig behageligt, når man skal op ad en stor stigning, men den dag kunne jeg nemt køre med, og jeg tænkte, at det kunne gå hen og blive en god dag. Der var stilstand i feltet og 500 meter til målstregen.…

En aften i begyndelsen af maj stillede Ida Karstoft og resten af det danske kvindehold i 4 x 100-meter-stafet til start på et tilskuertomt Silesian Stadium i byen Katowice i det sydlige Polen. Semifinalen i VM i stafet skulle skydes i gang, og Ida Karstoft skulle løbe de sidste, afgørende 100 meter, der kunne kvalificere stafetkvinderne til sommerens OL i Tokyo. I ugerne op til havde holdet været på træningslejr i Portugal for at ”løbe sig sammen,” som Ida Karstoft kalder den tekniske trækning, der skal sikre, at alle accelerationer og stafetskift er helt på plads. Men nu var det alvor, i konkurrence mod Spanien og de to forhåndsfavoritter fra Frankrig og Schweiz. Nummer et og to ville løbe sig i finalen samt kvalificere sig til OL og til VM…