EN SOMMERFORNØJELSE
I plantesækken forrest til venstre er plantet et bed af stauder og sommerblomster, som alle sammen har et nostalgisk, halvvildt præg over sig, der leder tankerne over på grøftekanter og gamle landbohaver. Storkenæb, Geranium, og lupin, Lupinus, er stauder, så dem har du glæde af i mange år. Fingerbøl, Digitalis, er toårig, men sår gerne sig selv, så de dukker nok op i potten til næste år som bladrosetter, der så vil blomstre året efter. Tvillingblomst, Diascia, og margerit, Leucanthemum, er sommerblomster, som ikke overlever vinteren, mens bakkestjerne, Erigeron, har forskellig grad af hårdførhed alt efter sorten. Den lille, blomstrende grøftekant er glad for meget sol og godt med vand.
MODERNE, MØRK OG MYSTISK
Planter med mørke, næsten sorte blomster og blade kan om nogen skabe lidt drama…
