PSYKOLOGI
Sådan rammer livskrisen
De færreste af os går igennem livet uden at mærke det bide fra sig. I en ny, dansk undersøgelse svarer 62 procent af de adspurgte, at de har oplevet en personlig krise, og at sygdom, dødsfald og skilsmisse eller kærestesorg er de kriser, der rammer allerhårdest. Blandt dem, der har været igennem en personlig krise, svarer 23 procent, at det var et dødsfald, der førte til den alvorligste krise. 18 procent svarer, at det var skilsmisse eller kærestesorg, der sendte dem til tælling, mens 12 procent udpeger sygdom som grund til krisen. Men også fyring, økonomisk uføre, at blive ældre, alkoholmisbrug og ufred i familien er blandt årsagerne til alvorlige livskriser. Psykolog Rikke Papsøe kommenterer undersøgelsen i Berlingske og fortæller, at nogle kriser kommer på forskellige…
