PSYKOLOGI
Lykken er at
komme vidt omkring
En ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Neuro Science peger på, at vi føler os mere lykkelige, hvis vi oplever variationer i vores daglige rutiner, såsom at opsøge nye og mangeartede lokationer. Forskerne udstyrede deltagere i Miami og New York med gps’er i tre-fire måneder, som de tog med, når de var på tur, og undervejs rapporterede deltagerne om, hvordan de havde det. Det viste sig også, at når folk tog flere steder hen i byen, var de mere positive end på de dage, hvor deres rejsemønster var mere ensartet. Således rapporterede deltagerne eksempelvis en større lykkefølelse, spænding og/eller mere afslappethed, når de oplevede nye steder. Turene inkluderede bl.a. gåture, løbeture, cykling og bilture. Halvdelen af deltagerne gennemgik også en hjernescanning, en såkaldt MRI-scanning,…
