Jeg har fået trusler om, at jeg skulle voldtages og have smadret mit ansigt. Jeg er blevet opfordret til at skyde mig selv. Der er masser af mennesker, der skriver til mig, at jeg er en klam, fed so, en skøge og en luder, siger Kirstine Holst, der har været en del af den offentlige debat om voldtægt og kampen for en ny, samtykkebaseret lovgivning i over to år. I 2017 oplevede Kirstine Holst, at hun blev voldtaget af en mand, der indtil da havde været hendes ven. Hun meldte ham til politiet, sagen kom for retten, og i 2018 endte sagen med en frifindelse. Hendes tillid til systemet, ja, hendes tillid til verden, til samfundet, smuldrede. Historien er fortalt bredt i danske medier, under straffeansvar i Københavns Byret og…
