I starten af 20’erne troede jeg nok, at voksen = fast arbejde, pension, ejerbolig, ægteskab, barn 1, barn 2 … og så videre. Men så skete den slags, og så opdagede jeg, at mange af de ting, der efter sigende skulle få mig til at føle mig virkelig voksen, sommetider har lidt den modsatte effekt. Måske, tænkte jeg så, er det, fordi jeg aldrig rigtig har haft en plan. Jeg begyndte at se på folk, der havde 3- og 5-årsplaner, som de forpligtede sig til – og tænkte, at måske er PLANEN en forudsætning for, at ”voksenpillen” virker. Jeg lægger planer for mange ting, men jeg bryder mig ikke om at leve efter en. Arbejde har for mig altid handlet om at brænde for noget. Ægteskab og babyer har handlet…
