Kære Renée
“Jeg vækker opsigt, og det provokerer folk.” Jeg oplevede på et tidspunkt noget, som jeg efterhånden oplever ret ofte. Et fremmed par går imod mig, og jeg fornemmer, at de taler om mig. Idet jeg går tæt forbi dem, falder kommentaren: “Jeg ved seriøst ikke, hvad hun ligner, shit, hun er grim!” Jeg ville ønske, at jeg havde været stærkere, og bare kunne børste oplevelsen af mig og komme videre. Men efter mange års voldsomt traumatiserende mobning, også grundet mit udseende, under min opvækst, falder jeg helt ned i et sort hul, som kan vare i dage. Jeg ved, at jeg stikker ud fra mængden. Med høje hæle når jeg op på 1,80, og jeg har meget langt, lyst hår. Min forkærlighed for makeup, som også er en…