Ha! Du skal vide, at jeg er meget mindre intens nu, end jeg var for 20 år siden, griner Connie Nielsen, da jeg en times tid inde i vores samtale spørger hende, hvorfor hun egentlig blev skuespiller.
For med alt det, hun har på hjerte, alle de holdninger, den brændende interesse for politik og samfund, virker skuespillet ikke som det mest oplagte valg. Foreløbig har vi været rundt om Trump, kvindekroppen, feminisme, #metoo, woke-bevægelsen, racisme og tykke, selvglade mænd. Og vi er slet ikke færdige endnu.
Jeg møder Connie Nielsen i hendes hotellejlighed på Østerbro, hvor hun bor for en kort bemærkning, mens hun laver pr for tv-serien “Drømmeren”, hvor hun spiller Karen Blixen. Hendes yngste søn, Bryce, er med i København, og han kommer indimellem ind til os for…
