SPØRGSMÅL
Jeg er træt af datingapps, men føler ikke, jeg har noget valg? Møder folk overhovedet hinanden på andre måder i dag? Og hvordan?
SVAR
Noget af det, jeg allermest elsker at høre om, er de utrolige og rørende historier om, hvordan folk har mødt hinanden. Det spørger jeg altid mine klienter om, og også dem, jeg møder og kender privat. Den opgave får du og alle andre læsere hermed: Spørg alle de par, du kender, hvordan de har mødt hinanden, eller hvordan nogle af deres tidligere møder opstod. Det er næsten altid nogle interessante, smukke, sjove og livsbekræftende historier. Og det, du helt sikkert vil opdage, er, at man kan møde hinanden på tusind forskellige måder, også i dag. Det ville være interessant, hvis der blev lavet noget statistik…
