Livet er helligt, skriver den danske digter Inger Christensen i digtsamlingen ”Det”, de tre ord udgør samlingens måske korteste digt, og jeg tænker på det, da jeg en kold morgen for nylig cykler mod kontoret. Den lavthængende sol oplyser gaderne og træernes gule blade. Den mørke årstid er ikke altid hyldet, men lige den her morgen er virkelig smuk. En mand blæser røg ud af munden ved busstoppestedet, og røgen bliver hængende i luften, jeg smiler til en, jeg kender fra gamle dage, som kommer cyklende forbi mig. Jeg får nogle lidt euforiske tanker denne morgen, tænker, at grunden til at folk bor i en by, jo ikke bare er af nød, men for at bo tæt på hinanden, for at ofte kunne mødes med dem, de elsker, og for…
