– JEG ER SÅ STOLT OG GLAD OVER, AT VI NU ENDELIG KAN PRÆSENTERE JER LÆSERE FOR ET RENDYRKET EFTERÅRSNUMMER, HVOR ALT DET, DER GØR DENNE SÆSON FANTASTISK, BLIVER HYLDET. I får mig ikke til at vælge en yndlingssæson, for jeg er vild med årstidernes skiften og synes, det er et kæmpe privilegium at bo i Danmark, hvor vi (endnu) kan opleve både hed sommervarme, snedækkede vinterdage, sprødt forår, hvor luften er mild, og alt står på spring, og efteråret … det magiske efterår, hvor det hele kulminerer. Farverne eksploderer, og naturen leverer. Frugter, bær og svampe kan høstes, syltes, tørres og gemmes. Havens sidste blomster skal plukkes. Og træer og buske skruer op for den intense farveskala på bladene, før det hele forfalder og forsvinder, når vinteren banker på.…
