Det var egentlig et sommerhus, Rikke var på udkig efter i efteråret 2018, men det sommerhus, hun var faldet for, blev solgt til anden side, og kort tid efter dukkede bondehuset syd for Aarhus op. Klog af skade slog hun til med det samme. Sommerhusdrømmen forvandlede sig altså på kort tid til en husdrøm.
– Jeg har slet ikke fortrudt, at jeg sagde farvel til min lejlighed i Aarhus og flyttede på landet. For jeg arbejder inde i byen hver dag, og når jeg har fri, er det her i huset og haven, jeg lader op, siger Rikke.
KØBER NÆSTEN ALDRIG NYT
Huset er et charmerende bindingsværkshus fra 1733, og meget af den oprindelige ruminddeling og indretning er stadig intakt, fordi Rikke ikke har villet ændre for meget på det,…