STRITTENDE BUKET MED LUPINER
Ved at stikke blomsterne direkte i vasen og sprede dem lidt ud til siden kan du give dine buketter et uhøjtideligt look. Vasen her er prydet med lupiner, vild kørvel, bidende ranunkel og små, fine, grønne græsser.
KORNBLOMSTER I VILDT SELSKAB
Den blå kornblomst er i dag en skattet sommerblomst, men den har vokset vildt som ukrudtsplante siden yngre stenalder. Denne buket består af kornblomster, slangehoved, rapsplanter, margueritter, snerreblomster, kællingetand og rødkløver.
SPIRALBUKET I REGNBUENS FARVER
Vil du gerne binde en sirlig buket af grøftekansblomster, kan du benytte den klassiske spiralteknik. Denne kreation består af gul snerre, kornblomster, blæresmælde, blåhat, margueritter, røllike, gederams, merian og havre.
FARMORS FAVORIT
Det vilde og det feminine går hånd i hånd i denne brusende, høje og lidt gammeldags buket. Buketten…
