Der er en grund til, at græskarret, Cucubita, er den ældste dyrkede plante gennem menneskets agrikultur. Den er hårdfør, modstandsdygtig over for meget omskifteligt vejr og kan tilberedes på mange måder. Alt med undtagelse af stokken kan spises: Skal, kød, blade, kerner og blomster. Særligt kødet kan bruges på et utal af måder, herunder koges, steges, bages, ristes, dampes og grilles. Kødets konsistens ændrer karakter, alt efter hvordan du vælger at tilberede det, og på den måde minder græskar lidt om kartofler.
OPBEVAR DEM KORREKT
Græskar vokser stærkt om sommeren, og de er klar til høst fra september. Lad dem blive på planten, indtil skallen er blevet hård, men sørg for at tage dem indenfor, før frosten sætter ind. Placér dem et lunt sted i en god uges tid. Når…
