Kun 450 solskinstimer er der i Danmark i vinterhalvåret. Sådan cirka. Det er mindre end 2½ time om dagen, så der er ikke noget at sige til, at vi skynder os at åbne døre og vinduer på vid gab, når forårssolens stråler endelig bryder gennem skyerne. Det nordiske lys er særligt og giver os også lange skumringstimer. Det påvirker vores indretning.
– I Danmark har vi dagslys, der spadserer ind i huset, fordi vi har så lange overgange fra mørke til lys og omvendt. Vi har derfor små lyskilder overalt, som vi tænder og slukker i overgangene. Det er dagslyset, der har givet os en kultur med mange små lyskilder, siger Carlo Volf, der er arkitekt, ph.d. og har skrevet afhandling om sammenhængen mellem lys, sundhed og arkitektur.
Faktisk er…
